-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
De internationale fragtpriser er steget markant. Siden april har der været en stigning på over 120 procent, og det påvirker importen af materialer og udstyr i det tekniske erhvervsliv.
Internationale spændinger, stigende oliepriser og usikkerheder på flere internationale handelsruter er med til at presse fragtpriserne op. I dag er priserne for en container steget med omkring 285 procent sammenlignet med udgangen af december 2023.
- Det er vigtigt, at man har de stigende fragtpriser i baghovedet, når man giver tilbud på fremtidige projekter. Man er som virksomhed nødt til at indregne potentielle prisstigninger i tilbud og kontrakter, for at undgå økonomiske overraskelser og tab, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Stigende fragtpriser skaber bekymring
Udvikingen i de internationale fragtpriser april 2023 til juli 2024, USD. Kilde: Freightos Terminal (FBX).
Hvem skal betale?
Øgede omkostninger til fragt betyder, at virksomhederne enten må absorbere de ekstra udgifter eller videreføre dem til kunderne. De eventuelle højere udgifter for kunderne kan i sidste ende føre til lavere efterspørgsel og et marked, der går i stå.
For virksomhederne kan shipping-udfordringerne betyde længere ventetid, hvortil priserne på f.eks. varmepumper vil kunne stige. Det vil have betydning for udrulningen af den grønne omstilling. Det er derfor vigtigt for virksomheder at have en strategi, for hvordan man håndterer de stigende omkostninger.