-
El
Omstilling til grøn energiproduktion får grossistvirksomheden Lemvigh-Müller til at øge satsning på kabler og materiel til elforsyning.
Udviklingen inden for grøn energi får nu stål- og teknikgrossiten Lemvig-Müller til at styrke sine aktiviteter inden for kabler og andre produkter til elforsynings og -installationsbranchen. Det skal udgøre en større del af forretningen, lyder ambitionen.
- Med stadig flere decentrale produktionsenheder som vindmøller og solcelleanlæg og øget elektrificering af både offentlig og privat transport vil Danmarks elektriske infrastruktur være under forandring i mange år frem. Det er en spændende udvikling, som Lemvigh-Müller gerne vil være en del af, siger Michael Lind Schmidt, der er salgsdirektør for el-installation hos Lemvigh-Müller.
Formålet er at få flere til at vælge Lemvigh-Müller, når der skal bruges kabler og ledninger til elforsyning, installation, datatransmission og overvågning. Derfor er der netop lagt sidste hånd på en omfattende opdatering af produktpogrammet inden for kabler, ledninger, afdækning og brandsikring.
- Vi har et bredt og dybt produktprogram fra markedets bedste leverandører og stærke elfaglige kompetencer. Alligevel forbinder mange først og fremmest Lemvigh-Müller med stål, metaller og tekniske artikler. Det gør vi noget ved nu med en fokuseret satsning på kabelområdet, siger Michael Lind Schmidt.
Hjælp til effektivisering
Opgradering af kabelområdet kommer, efter Lemvigh-Müller har styrket sin belysningsforretning med blandt andet en selvstændig hjemmeside, rigtigtlys.dk. Her kan elinstallatører og rådgivere foruden produkter finde inspiration og værktøjer, der kan hjælpe dem med at løse deres opgaver effektivt. På samme måde vil grossistvirksomheden nu gøre dagligdagen lettere for forsyningsselskaber, entreprenører og installatører, der arbejder med kabelopgaver.
-Når det for eksempel handler om tunge og svært håndterbare produkter som forsyningskabler, ligger der en betydelig effektiviseringsgevinst i at få leveret afmålte længder på aftalt tid og sted. Det frigør arbejdskraft til kerneopgaverne og sparer lagerplads, siger Claus Lund, der er kategorichef for kabelmateriel hos Lemvigh-Müller.
Kabler til mellem- og lavspænding
Lemvigh-Müllers kabelsortiment dækker mellem- og lavspændingsområdet med produkter fra blandt andre NKT Cables, Prysmian, Waskönig & Walter og Reka. Desuden lagerfører grossistvirksomheden en række andre produkter, der bruges i forbindelse med kabelarbejde. For eksempel værktøj samt afdæknings-, advarsels- og opmærkningsmateriel.
- Det betyder, at for eksempel entreprenører kan effektivisere deres indkøb, og det er der fokus på i en branche, der løber stærkt for at nå opgaverne, siger Claus Lund.