Igennem et langt arbejdsliv har Jimmi Pedersen hundredvis af gange måttet pille metalsplinter ud af fingrene fra søm og sko, når dagens arbejde var færdig i stalden. Handsker har den erfarne smed ikke haft behov for – indtil endnu en splint ændrede livet fuldstændigt mandag den 22. februar 2021.
-Jeg fik splinten i tommelfingeren på højre hånd – og tænkte ikke meget over det. Den fik lidt jod, og senere skar jeg lidt op for at få den ud. Men det viste dig, at det ikke bare var endnu en splint, som jeg selv kunne klare, forklarer Jimmi Pedersen i dag, imens han fremviser et stort ar, der går fra håndfladen og langt op ad armen.
Lægerne på det lokale sygehus mente først, at den svulmende og smertende hånd var ramt af podagra. Men da hånden blev blå og svulmede til dobbelt størrelse – blev Jimmi Pedersen sendt videre til kirurgerne på Glostrup Sygehus.
Her lød den barske diagnose på et angreb af de såkaldte ”kødædende” bakterier, som kan ende i amputationer for at redde patientens liv.
-Lægernes vurdering var, at en dag senere ville have kostet mig hånd og måske dele af armen. Nu opererede de mig to dage i streg. Bakterierne var gået i senerne i hånden, og det forhindrede en hurtig spredning. Heldigvis, siger Jimmi Pedersen, da vi møder ham i staldene hos Solrød Rideklub på en specialopgave.
Fra 22. februar til 5. maj gik der, før hånden igen var helet så meget, at Jimmi stille og rolig kunne genoptage sit fag. Undervejs måtte kød opereres væk fra hånden for at sikre en ordentlig heling.
-Det er mit held, at jeg altid har helet hurtigt efter sår. Det har jeg haft meget brug for i denne periode, siger Jimmi med et skævt smil og trækker arbejdshandsken på hånden igen.
Det fornuftige i at bruge handsker har smeden nu lært på den allerhårdeste måde. Han har også lært, at han har fantastiske kolleger i branchen. En sammentælling viser, at 15-16 forskellige beslagsmede trådte til og overtog midlertidig nogle af Jimmis kunder under det lange fravær.
-Det er simpelthen så dejligt at have så hjælpsomme kolleger. Alle beslagsmede har jo fyldt deres ordrebøger med kunder. Men alle de kolleger her på Sjælland, vi ringede til, tog nogle få kunder og sikrede derved at mine kunder kunne få skoet deres heste. Det er jeg taknemmelig for – og jeg glæder mig til at invitere dem alle til lidt grill og øl og takke på den måde på et senere tidspunkt. Vi har heldigvis et godt sammenhold her i branchen, siger Jimmi Pedersen.
Man skulle tro, at den 58-årige beslagsmede fra landets ældste beslagsmedie med den sygehistorie havde været ude for det værste. Men på første arbejdsdag den 5. maj gik det endnu værre. Da Jimmi begyndte at sko sin første heste hos en kunde en tidlig morgen, besvimede han.
-Så lå jeg der på staldgulvet og var chokeret. Jeg ringede til min læge – og hun sendte mig i en ambulance fra lægekonsultationen direkte på sygehuset med en blodprop i hjertet, fortæller Jimmi Pedersen.
Den 1. juli var han igen tilbage i arbejdstøjet – påvirket bådet af en skadet hånd og stor træthed som konsekvens af blodproppen. I dag er der energi til at sko en hest fra morgenstunden – og så igen en sko senere på dagen. Indimellem skal der en pause og hvile til.
-Undervejs har Jobcenteret foreslået et jobskifte, fordi vores fag jo er belastende. Men det er mit fag at sko heste. Det er det, jeg er god til og har mange års erfaring i. Det vil jeg ikke slippe, siger Jimmi Pedersen.
Efter mange måneder med smertestillende fungerer hånden nu delvist. Der er sat gummibelægning på alt værktøj, fordi det ellers vil glide ud af hånden under arbejdet. Senerne i hånden er blevet svagere af operationerne, men Jimmi Pedersen har efterhånden vænnet sig til at arbejde i stalden under de nye vilkår.
