-
El
-
VVS
Med flytningen af et københavnsk kundecenter vil Solar give installatører og montører mulighed for hurtigere levering.
Solars kundecenter på Bispevej i København flytter per 24. juni til en mere central placering på Nørrebro.
– Vi oplever øget interesse for effektiv levering med Fastbox i København og Nordsjælland, og med den nye lokation kan vi langt bedre imødekomme efterspørgslen og udvikle konceptet. Med Fastboxcenter Øst fortsat placeret på Banemarksvej i Brøndby er vi således godt rustet til at dække behovet i Storkøbenhavn og det meste af Sjælland, siger regionsdirektør hos Solar, Søren Sørensen.
På hylderne i Solar Kundecenter København kan kunderne finde 10.000 produkter inden for el, vvs, industri og værktøj. Kundecenteret vil med selvbetjening give kunderne lejlighed til at gå på opdagelse i sortimentet med vejledning og sparring fra faguddannet personale.
Ud over kortere leveringstid, så byder centeret også på helt nye muligheder for kunderne.
– Vi ved, at rigtig mange installatører i København bruger firmabilen som arbejdsplads. Derfor giver vi dem mulighed for at booke et skrivebord eller benytte vores mødefaciliteter blandt vores fagkompetente personale. Med fokus på at gøre hverdagen nemmere stilles digitale hjælpemidler som net-opkobling, printer, og mulighed for afholdelse af videomøder til rådighed, forklarer Søren Sørensen.
Alle er velkomne til at komme forbi på åbningsdagen den 24. juni på Vingelodden 10, 2200 København N.