-
El
-
VVS
Som en direkte konsekvens af de anbefalinger regeringen er kommet med i sin klimahandlingsplan, dropper Solar nu alle sorte brændsler i sit sortiment i Danmark. Varmepumper skal drive omstillingen sammen med innovative løsninger.
Fremadrettet understøtter Solar fuldt ud den grønne omstilling og vælger de sorte løsninger fra. Dermed dropper Solar alt salg af gaskedler og oliefyr og vil i stedet fokusere på varmepumper.
– Vi har i flere år rådgivet både vores installatørkunder, forbrugerne og omverdenen til at udskifte olie- og gasfyr med varmepumper. Nu har vi taget en strategisk beslutning og gør det helt klart, at vi ønsker en grøn vej for Danmark, og at vi er parate til at satse massivt på vedvarende energi og vores energieffektive løsninger, pointerer CEO Jens Andersen (billedet tv.) i en pressemeddelelse.
Med de tilskudsmuligheder, der er en del af klimahandlingsplanen, forudser Solar, at der bliver endnu større tryk på salget af varmepumper. Det stiller krav til installatørernes kompetencer og viden på området.
Derfor er Solar School klar med kurser inden for vedvarende energi (VE), som kan klæde installatørerne på til at tage det marked, der venter forude.
– Det er vigtigt, at vi er med til at uddanne vores kunder og sikre deres kompetencer, så de hele tiden har den nyeste viden på området, understreger CEO Jens Andersen.