Småfejl giver misvisende fejlprocenter

To ud af tre varslingsanlæg – 66 procent - får en fejlanmærkning, når Dansk Brandteknisk Institut (DBI) kigger anlæggene efter i sømmene. Det viser statistikken fra inspektioner siden 2015 og frem til nu, oplyser DBI.

Problemet er bare, at det høje tal dækker over A-, B- og C-fejl, som spænder fra alvorlige tekniske fejl med risiko for personfare til småfejl som manglende ajourføring af logbog. Af samme grund er der behov for at se nærmere måden at opgøre fejlene på.

- Det kan ved første øjekast se ud som om, at det er installatøren, der ikke har gjort sit arbejde godt nok, selvom det er bygningsejeren, der ikke har overholdt sine forpligtelser. Det er driften, den er gal med – ikke selve installationen, siger Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Af samme grund mener han, at det er nødvendigt at skille tingene ad, så DBI har den løbende opfølgning med bygningsejeren om B- og C-fejlene, der ikke vedrører installatørernes arbejde, da anlæggene stadig fungerer.  

Ofte fylder de alvorlige A-fejl meget lidt i statistikkerne. Det kan man blandt andet se i en rapport fra DBI tilbage fra 2012, hvor fejlene på ABA-anlæg (Automatisk Brandalarm Anlæg, red.) blev gjort op. Dengang viste det sig, at A-fejlene over en femårig periode kun tegnede sig for omkring to procent af alle fejlene.

I Vestjylland nær Lemvig kender elinstallatør Claus Pinholt alt til problematikken med varslingsanlæg. Det lokale beredskab varsler en kontrol og konstaterer herefter fejl på anlægget, som ejeren så får besked på at udbedre, hvilket kan komme som en overraskelse.

- Vi får skylden, men det er vigtigt at slå fast, at det er ejeren og brugeren af anlægget, der har ansvaret. Der mangler simpelthen den information til bygningsejeren. Det er hovedparten af problemet, siger Claus Pinholt, elinstallatør og indehaver af Pinholt Elinstallation ApS.

Han har som installatør slet ikke forbindelsen til varslingsanlæggene, så han har på den måde ingen mulighed for at følge fejlmeldingerne på anlæggene.

- Derfor burde B og C-fejl ikke være i opgørelsen, men oplyses direkte til bygningsejeren, så de kan rettes. Ellers giver det et fejlagtigt billede af fejlprocenterne, siger Claus Pinholt.

Få alvorlige fejl

Hos DBI erkender direktør Anders Frost-Jensen, at langt de fleste fejl i kontrollerne er B og C-fejl.

- Uanset typen af varslingsanlæg, så er der typisk en eller anden fejl i 50-60 procent af kontrollerne, men de kritiske fejl, A-fejlene, fylder kun tre-fire procent, siger Anders Frost-Jensen, direktør for Infrastruktur og Sikkerhed i DBI.

Når det alligevel er vigtigt at have alle fejl med i samme opgørelse, så skyldes det ifølge ham, at både B- og C-fejl kan udvikle sig til alvorlige fejl, hvis der ikke bliver taget hånd om dem. En B-fejl kunne eksempelvis være, at alarmen ikke er tilstrækkelig høj, hvis man har ændret indretningen og sat en ny væg op, mens C-fejl er af mere administrativ karakter.

- Det vil ofte være bygningsmæssige ændringer eller driftsforhold, der medfører hovedparten af fejlene, så det handler om at få specificeret, hvad der ligger bag tallene, siger Anders Frost-Jensen.

Det er egentlig ikke nyt, at det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at varslingsanlæggene lever op til reglerne. Det er bare først ved at gå op for dem nu, forklarer direktøren. Af samme grund kan det virke mærkeligt, at man med det seneste bygningsreglement, BR18, er gået væk fra kravet om årlige inspektioner af anlæggene.

- Nu er der i stedet et minimumskrav på service hvert andet år og et krav om inspektion hvert fjerde. Det er lidt underligt at differentiere på den måde vedrørende sikkerhedsanlæg, så derfor anbefaler vi da også fortsat inspektion hvert år, siger Anders Frost-Jensen.  

Det har ikke været muligt for DBI at vende tilbage inden deadline med en præcis opdeling af A-,B- og C-fejl på baggrund af de nye tal.