-
Industri
-
Beslagsmede
DM i SKILLS virker effektivt som udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne. Unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse samt forældres lyst til at anbefale deres børn at tage en erhvervsuddannelse er vokset betydeligt efter seneste DM i Fredericia. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.
Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia i februar. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent. Det er en stigning på 30 procent.
- Tallene viser, at DM i Skills er et vigtigt udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne, som kan flytte holdninger både hos de unge og hos deres forældre i det lokale område, hvor konkurrencen afholdes. Derfor er det helt afgørende, at vi hvert år flytter konkurrencen til en ny landsdel. Skills skal styrke erhvervsuddannelserne i hele landet iger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I 2022 foregik konkurrencen i Høng på Vestsjælland. I år var det Fredericia – og i april 2024 skal de dygtige lærlinge konkurrere i Roskilde.
Forældre påvirkes
Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at tage en erhvervsuddannelse før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.
- For TEKNIQ Arbejdsgiverne er skills et vigtigt udstillingsvindue, hvor vi skal udnytte mulighederne for at vise vores tekniske grønne erhvervsuddannelser frem - vi skal formå at gøre vores uddannelser og fag interessante og vække både de unge og deres forældres nysgerrighed. De unge lærlinge, der konkurrerer om at blive landets bedste, er stolte repræsentanter for deres fag. Deres faglige kunnen smitter af på alle besøgende. Siger Tina Voldby.
Royal glans
I år deltog hans kongelighed højhed Kronprins Frederik i åbningen af Skills og var på den måde med til at kaste glans og opmærksomhed omkring Danmarksmesterskabet for lærlinge. Kronprinsen var også forbi både elektriker, vvs- og industriteknikerstanden, hvor han tog sig tid til at tale med de unge lærlinge.
-
Fakta DM SKILLS
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Fra TEKNIQ Arbejdsgivernes virksomheder er det lærlinge inden for el, vvs og industri. Læs mere her: