-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Som et led i fremtidssikringen af Danmarks digitale infrastruktur bevæger udrulningen af den nye erhvervsløsning MitID Erhverv sig ind i den sidste fase. Den 30. juni lukker NemID medarbejdersignatur.
Udrulningen af den nye erhvervsløsning MitID Erhverv, som erstatter NemID medarbejdersignatur, er gået ind i sin sidste fase. Siden oktober sidste år har små og mellemstore virksomheder kunnet tilslutte sig MitID Erhverv, og siden midten af februar i år har det også været muligt for store virksomheder at skifte til løsningen.
NemID medarbejdersignatur lukker den 30. juni 2023, og derfor er det vigtigt, at man som virksomhed har fået skiftet på plads i god tid inden.
Administrativ lettelse
Et af målene med MitID erhverv er at lette virksomhedernes administrative opgaver ved at samle NemID medarbejdersignatur og Brugeradministrationen fra Virk i én samlet løsning, så det bliver nemmere at oprette nye medarbejdere og give dem rettigheder til offentlige selvbetjeningsløsninger.
I udviklingen af MitID Erhverv har der på flere områder været fokus på opgradering af brugervenligheden. Det betyder blandt andet, at løsningen indretter sig til de forskellige virksomhedssegmenter i brugergrænsefladen, hvilket gør MitID Erhverv nemmere og mere intuitivt at anvende.
På MitID-Erhverv.dk findes videoguides og vejledningsmaterialer, som kan hjælpe jer gennem tilslutningsprocessen. Her finder du også kontaktoplysninger på supporten.