Skat går nu direkte i lønposen hos dine medarbejdere, hvis de har udbetalt gæld som skat, licens eller DSB-bøder. 275.000 vil i år få reduceret deres lønudbetaling via en højere skatteprocent. Hvad betyder det for virksomhederne? Læs mere her i en klumme fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Anette Jensen
Juridisk konsulent
aje@tekniq.dk
I fremtiden vil lønmodtagere blive trukket i løn, hvis de har ubetalt gæld til det offentlige. Ikke mindre end 275.000 danskere vil som de første opleve, at der bliver udbetalt langt mindre i løn end tidligere fra deres arbejdsgiver.
Det sker ved at regulere skatteprocenten op. Derved trækkes der et større beløb end tidligere fra lønnen, og dette månedlige beløb bruges til at betale af på gælden. Det er Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, der arbejder sammen om at få godt fem milliarder kroner tilbage i Statskassen hvert år ved at gå direkte efter lønmodtagernes lønningsposer.
Skattestyrelsen har foreløbig oversendt offentlig gæld fra ca. 275.000 borgere til Gældsstyrelsen, hvilket har ført til et inddrivelsesprovenu på over en milliard kroner. Det beløb vil stige betydeligt, efterhånden som mere gæld overføres. Samlet set forventes det nye system at håndtere 800.000 gældsposter på personskatteområdet om året til en samlet værdi af ca. 5,4 mia. kroner. Det nye inddrivelsessystem kaldes PSRM.
Ud over Skattegæld inddriver Gældsstyrelsen i fremtiden også gæld på vegne af en lang række offentlige kreditorer som en bøde fra DSB eller manglende licensbetaling til DR. For den enkelte lønmodtager kan det være betydelige beløb, der trækkes fra den normale løn. Lønmodtageren bliver varslet 14 dage før og får mulighed for at betale gælden eller gøre indsigelse – måske med forslag om en mere lempelig ordning.
Løntilbageholdelse har været sat i bero i flere år pga. manglende systemer, men anses for at være et af de mest effektive måder at inddrive offentlig gæld.
Hvad betyder den nye offensiv så for virksomhedens løn-administration?
Virksomhedens lønsystemerne indhenter automatisk skatteprocenten fra det offentlige ved hver lønbehandling. Virksomhederne vil derfor ikke mærke nogen forandring i lønbehandlingen. Virksomhederne kan ikke se, hvorfor en medarbejder får en højere trækprocent og kan derfor heller ikke oplyse en medarbejder om årsagen til, at trækprocenten er steget.
Virksomheden kan ved forespørgsel henlede opmærksomheden på, at gæld til det offentlige kan være en årsag – og henvise til Gældsstyrelsen.
