-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Industri- og installationsvirksomhederne har nu mulighed for at søge tilskud til digital efteruddannelse.
Nu kan virksomheder og medarbejdere også søge om tilskud til digital efteruddannelse i Industrikompetencefonden og Installationskompetencefonden mellem HK Privat og TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Fondenes bestyrelse har nemlig besluttet, at der fra den 1. september også kan gives tilskud til efteruddannelse, der bliver gennemført som fjernundervisning, blended learning eller som onlinekursus. De nye muligheder for digital efteruddannelse er et supplement til de i forvejen gældende tilskudsmuligheder.
Du kan finde oplysninger om tilskudsmuligheder på TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside, hvor der også er link til positivlister med de kurser, der kan søges tilskud til.
Hvad er digital efteruddannelse?
Fjernundervisning: Undervisningen foregår udelukkende digitalt og alle undervises samtidigt.
Blended learning: Undervisningen foregår både ved tilstedeværelse og digitalt. Kursisterne undervises samtidigt.
Onlinekurser: Undervisningen (selvstudiet) foregår individuelt og i kursistens eget tempo.