Sikkerhedshjelmens store gennembrud kom i 1933, da arbejdet på Golden Gate Bridge i San Francisco begyndte. Her bliver brugen af sikkerhedshjelme for første gang obligatorisk for at modstå nedfaldende nagler, møtrikker og nitter. 11 døde under byggeriet. Man havde forventet 35 døde. Læs sikkerhedshjelmens historie her.
[caption id="attachment_46250" align="alignnone" width="600"] San Francisco Golden Gate Bridge Silhouette at Sunset, U.S.A.[/caption]
1919:
Da amerikaneren Edward Bullard vender hjem til USA efter at have deltaget i 1. verdenskrig,
pitcher han en idé til sin far, der producerer og sælger udstyr til minearbejdere:
Hvorfor ikke designe en sikkerhedshjelm baseret på de stålhjelme – kaldet Brodiehjelme
– som Edward Bullard og hans soldaterkammerater bar under 1. verdenskrig? Med farens
velsignelse bikser Edward Bullard hurtigt verdens første patenterede sikkerhedshjelm
sammen. ‘Hard Hat’, som den kaldes, består af dampet sejlgarn og læder (metal var for
dyrt på det tidspunkt) dækket af sort maling.
1933:
Sikkerhedshjelmens store gennembrud kommer i 1933, da arbejdet på Golden Gate Bridge i
San Francisco påbegyndes. Her bliver brugen af sikkerhedshjelme for første gang obligatorisk,
og Bullard designer en hjelm bygget specifikt til at modstå nedfaldende nagler, møtrikker
og nitter. På det tidspunkt kalkulerede brobyggeribranchen i USA med én død medarbejder
per spenderet million dollars. Med en samlet pris på 35 millioner dollars ville Golden
Gate Bridge altså normalt kræve 35 menneskeliv. Blot 11 arbejdere var døde, da broen stod
færdig i 1937. 10 af dem mistede livet på samme tid, da en arbejdsplatform kollapsede.
1938:
Verdens førende producent af sikkerhedshjelme vender det hærdede læder ryggen og
gør ‘hard hats’ produceret af letmetallet aluminium til standarden. Aluminium er langt
mere modstandsdygtigt og vejer desuden heller ikke lige så meget. Da metallet er en god
leder af varme og elektricitet, er den nye version af sikkerhedshjelmen dog ikke specielt
brugbar for brandmænd og elektrikere. Det problem løser sig dog allerede to år senere,
da en ny glasfiber-model sættes i produktion.
1952:
Den første plastikhjelm ser dagens lys, og snart forsvinder de fleste tidligere designs af
sikkerhedshjelmen ud i mørket. I dag produceres sikkerhedshjelme næsten udelukkende
af plastik. Og det er ikke længere kun amerikanske arbejdere, der ifører sig den ikoniske
1952 hjelm på byggepladserne. Sikkerhedshjelme er blevet obligatoriske i store dele af Europa.
1959:
Den danske standard for beskyttelseshjelme til brug i industrien og på byggepladser – DS
973 – offentliggøres. Standarden slår én gang for alle fast, hvornår en beskyttelseshjelm
er en beskyttelse. En godkendt beskyttelseshjelm skal opfylde krav om blandt andet
stødabsorption, sidestivhed, antændelighed, sammenføjninger og hagebånd. Først når
alle kriterierne er opfyldt, er hjelmen sikker nok.
1995:
EU indfører standarden EN 397 for industrielle sikkerhedshjelme, der stadig er gældende
den dag i dag (dog har der været løbende opdateringer). Industrisikkerhedshjelme skal
først og fremmest beviseligt kunne beskytte hovedet mod faldende genstande. Desuden
skal hjelmene blandt andet være i stand til at modstå kortvarig udsættelse for en flamme.
Til elektrikere kan man i dag få sikkerhedshjelme – såkaldte elektrikerhjelme – som kan
modstå op til 20.000 volt.
2019:
Den svenske producent af sikkerhedsudstyr, Guardio, sender sikkerhedshjelmen ARMET
på gaden. ARMET er lavet ud fra den såkaldte Mips-teknologi, som står for ‘Multidirectional
impact protection system’. Hjelmen består af to skaller med en foring mellem. Foringen
har en lav friktionsværdi og sørger for, at hjelmens yderste del kan rotere. Designet
efterligner altså hjernens evne til at rotere i kraniet, hvilket betyder, at hjelmen ifølge
udviklerne kan reducere rystelser med op til 50 procent.
