-
El
-
VVS
SIF Gruppen har købt C.O. Olver EL-Anlæg A/S, som gennem tre generationer har været en familiedreven virksomhed.
I forbindelse med et generationsskifte har SIF Gruppen per 15. september overtaget C.O. Olver EL-Anlæg A/S og dens ni medarbejdere.
- Det er med stor respekt for Carsten Olver og det, som de tre generationer har skabt, at vi overtager virksomheden. Vi lægger stor vægt på historien og de værdier, der ligger bag opkøbet. C.O. Olver minder på mange måder om SIF Gruppen med mange fælles synergier og en god historie, som nu vil føres videre i SIF Gruppen, siger Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen i en pressemeddelelse.
Målet er at styrke tilstedeværelsen i Storkøbenhavn og sikre de rette kompetencer i SIF Gruppens service- og installationsafdeling.
C.O. Olver EL-Anlæg blev stiftet i 1925 under navnet O. Liebing & Co efter de tre medstiftere. Siden overtog Carl Oskar Olver hele virksomheden. Den gik i arv til Gunner Olver og siden Carsten Olver, som har drevet virksomheden siden 1988.