-
Industri
En af Danmarks store industrikoncerner – Siemens Gamesa med afdelinger i Brande, Vejle, Aalborg og Esbjerg – beder nu sine funktionærer om at arbejde hjemme.
En af Danmarks store industrikoncerner – Siemens Gamesa med afdelinger i Brande, Vejle, Aalborg og Esbjerg – beder nu sine funktionærer om at arbejde hjemme. Det skal mindske risikoen for smittespredning af Corona.
Virksomheden har rundsendt en opfordring til medarbejderne, der ifølge kommunikationschef Frederikke Tømmergaard har taget godt imod opfordringen. Der er ikke tale om et påbud. Medarbejdere i produktionen kan selvsagt ikke vælge at arbejde hjemmefra.
- Vi har sagt til vores funktionærer, at dem, der ikke behøver at være på arbejdspladsen for at kunne udføre deres daglige opgaver, bedes arbejde hjemmefra så meget som muligt, siger Frederikke Tømmergaard til Ekstra Bladet.
Medarbejderne opfordres desuden til at begrænse fysisk mødeaktivitet og i stedet holde møder via Skype.