SeeSafe satser på ansigtsgenkendelse

Den 14. juli fik vagterne på Brøndby Stadion en ny kollega, der lynhurtig kan udpege de karantæne-dømte fans, som eventuelt prøver at snige sig ind på stadion.

Kollegaen er et overvågningssystem med ansigtsgenkendelse, som henter data fra en intern karantæneliste. Hvis en af de karantæne-dømte personer dukker op, sættes en alarm i gang, og personen bliver forment adgang. Alle andre bliver ikke genkendt eller registreret i systemet.

Det gør fodboldklubben til den første private virksomhed i Danmark, som har fået Datatilsynets tilladelse til at benytte ansigtsgenkendelse og registrere dataene på bestemte personer.

Det bliver dog langt fra den sidste virksomhed, der vil få gavn af teknologien, spår Michael Frandsen, som er direktør i videoovervågningsvirksomheden SeeSafe. Virksomheden er certificeret i teknologien bag Brøndby Stadions ansigtsgenkendelses-system.

- Intelligent overvågning er kun i sin spæde start. Især inden for erhverv og i det offentlige kommer teknologien til at vokse meget, varsler han.

Lige nu arbejder den aarhusianske fodboldklub AGF også på at få lov til at benytte ansigtsgenkendelse til at sortliste uregerlige fodboldfans – og det samme gælder restauranter og diskoteker, som gerne vil have hjælp til at holde slagsbrødre ude, fortæller Michael Frandsen.

Lovgivningen bremser

Det er dog ikke helt så ligetil. For i modsætning til Kina, hvor brugen af ansigtsgenkendelse når nye højder i et nationalt overvågningssystem – blandt andet brugt til social afstraffelse af borgere, der går over for rødt – så har Danmark og EU skrappe regler på området.

Vilkårlig indsamling af ansigter på gader og stræder er for nuværende ikke lovligt for private virksomheder. For persondataforordningen stiller høje krav til nødvendighed og proportionalitet.

Eksempelvis har Brøndby IF kun fået lov af Datatilsynet til at bruge teknologien, fordi det ses som en nødvendighed, og fordi alle de registrerede karantæne-dømte bliver slettet igen efter hver kamp.

– Hvis folk vidste, hvor meget der allerede er og bliver lavet, så ville mange nok blive overraskede. Men jeg tror på, at mange ville glæde sig over, hvad det bliver brugt til.

Teknologien er din ven

Alligevel har Brøndby IF’s nye system sat en heftig debat i gang i Danmark. Ikke nødvendigvis, fordi den intelligente bøllefanger i sig selv er skræmmende. Men fordi potentialet i ansigtsgenkendelses-teknologien kan tegne konturen af et alarmerende Big Brother-masseovervågningssamfund med store indgreb i privatlivets fred.

Den frygt kan direktør i SeeSafe, Michael Frandsen, godt forstå, for han har flere gange befundet sig i Kina, hvor overvågningssystemet griber om sig. Men han maner til besindighed:

– Danskerne kender ikke teknologien. Man skal virkelig ikke være bange, for billeddataene bliver ikke gemt, og der er ikke nogen, som følger med hele tiden. Mange forbander GDPR-reglerne, men de bremser misbrug af de her teknologier.

Han mener, at ansigtsgenkendelses-teknologien er og kan blive en stor hjælp for både erhverv og det offentlige.

– Hvis folk vidste, hvor meget der allerede er og bliver lavet, så ville mange nok blive overraskede. Men jeg tror på, at mange ville glæde sig over, hvad det bliver brugt til.

Udvikling kan ikke rulles tilbage

Om man vil ansigtsgenkendelse eller ej, så går det kun en vej med teknologien: Fremad. Ifølge Michael Frandsen ramte 60-70 procent af ansigtsgenkendelserne rigtigt for to år siden, mens man i dag er helt oppe på 94-95 procent.

Desuden går det i dag hurtigere. En af SeeSafes leverandører, Panasonic, som er en af verdens bedste, har lavet en ansigtsgenkendelse, hvor processen tager 1-2 sekunder. Og så kan det køre over en router med 4G-forbindelse.

Derfor bliver det pludselig brugbart ikke kun for erhverv og det offentlige i fremtiden, men også for private, mener direktøren:

– Vi gør ikke i privat sikkerhed lige nu. Men om tre til fire år vil alarmmarkedet blive suppleret og udskiftet med intelligent videoovervågning. For så kan man stoppe en tyv, endnu før han har brækket vinduet op.

Teknologien har endda taget skridtet videre, så det ikke kun er ansigtet, men også det menneskelige skelet, som kan genkendes med intelligent overvågning. Det kan eksempelvis bruges på et plejehjem, hvor personalet hurtigt kan opdage, hvis nogen falder ud af sengen. Eller i en butik under et røveri, hvor en hurtigt hævet arm kan sætte en alarm i gang.

Michael Frandsen er sikker. Ansigtsgenkendelse er kommet for at blive:

– Selvfølgelig kan man være bange for, at nogen vil misbruge teknologien, hvis den bliver allemandseje. Men intet taler for, at der bliver mindre ansigtsgenkendelse. Det er det alt for smart til.