-
Industri
Vejen-virksomhed med 36 ansatte er solgt til den børsnoterede svenske industrikoncern Indutrade AB. Udviklingsarbejde under corona-epidemien gav vækst i liftsalget, der sikrede et virksomhedssalg til svensk gigant.
- Vi er opkøbt af Indutrade, fordi koncernen vil eje og udvikle os som den virksomhed vi er over en lang ejerperiode. Der er ingen planer om fusion, sammenlægninger og synergier direkte med andre virksomheder i den svenske koncern. Sax-Lift skal udvikles og vokse bæredygtigt ad det spor, vi er på. Vi er købt på baggrund af vores resultater.
Det siger den administrerende direktør Jes Linnet fra Sax Lift, der netop har kunnet orientere de 36 medarbejdere i virksomheden i Sydjylland om ejerskiftet. Sax Lift fik i 2019 en ny hovedaktionær i form af selskabet VækstPartner Kapital. Den nye adm. direktør Jes Linnet købte også 10 pct af aktiekapitalen. Målet var at fordoble selskabets værdi over en kort periode og så gå efter en ny ejer.
Corona-satsning
- Men det er gået hurtigere end forventet. Vi brugte tiden under Corona i 2020 til at udvikle i stedet for at drosle ned. Resultatet har vi set både i 2021 og 2022, hvor vi har lavet rekordomsætning og resultater, da markedet vendte tilbage efter epidemien. Derfor er der kommet et hurtigt salg til en ny ejer, siger Jes Linnet.
Sax Lift omsætter nu for ca. 90 mio kr. og eksporterer over 80 procent af sine lifte til primært det europæiske marked. I 2021 blev det ret rekordresultat på 8,5 mio. kr på bundlinjen. 2022 vil været et nyt rekordregnskab.
Halvdelen af løftebordene er kundetilpassede løsninger – resten er fra standardprogrammet, hvor virksomheden har over 2.000 løfteborde på lager til hurtig levering.
Købt ud
Indutrade har ønsket at eje 100 pct af virksomheden, så direktøren har solgt sine aktier og fået sin del af værditilvæksten. Nu fortsætter han som ansat direktør i Vejen, hvor de seneste to års vækst har betydet, at der er lejet lokaler i naboejendomme for at få plads til alle aktiviteterne.
- Vi er glade for at starte et nyt år med at kunne byde Sax Lift velkommen i Indutrade-familien. Virksomheden har et attraktiv produkttilbud til kunderne og en dokumenteret og bærbar og profitabel vækst over tid. Vi ser frem til at støtte Sax Lift i deres fortsatte vækst, siger Bo Annvik, adm. direktør i Indutrade, der er noteret på børsen i Stockholm.
Handlen forventes at have en marginal positiv indflydelse på aktiens værdi. Koncernen ejer over 200 selvstændige virksomheder i 30 lande primært i Europa.
Læs mere om Indutrade her Indutrade
Mere om Sax Lift her Løfteborde, og løftebordsvogne på lager | Sax Lift A/S