-
Industri
Det forventes, at EU inden for ganske kort tid vil skærpe sanktionerne mod Rusland på baggrund af invasionen af Ukraine. Det vil indebære forbud mod eksport af produkter og teknologi inden for flere områder. Læs mere her på Erhvervsstyrelsens website.
De skærpede sanktioner vil indebære omfattende sanktioner, blandt andet forventes de at omhandle:
- Forbud mod eksport af produkter som kan bidrage til Ruslands militære og teknologiske forbedring.
- Forbud mod eksport af produkter og teknologi som kan bruges til olieraffinering.
- Forbud mod eksport af produkter som kan bruges i luft- og rumfartsindustrien.
- Udpegning af flere personer og entiteter som omfattes af indefrysning.
- Indrejserestriktioner.
- Finansielle restriktioner, herunder restriktioner på handel med værdipapirer.
Sanktionerne forventes at træde i kraft, så snart de offentliggøres i EU-tidende. Virksomheder opfordres til at holde sig orienteret om sanktioner og undtagelser fra forbuddene.
Veje til information
På Udenrigsministeriets hjemmeside findes mere information om de sanktioner, der allerede er vedtaget som følge af udviklingen i Ukraine. Her er blandt andet overblik over de ansvarlige myndigheder inden for visse sanktionstemaer.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Eksportkontrol.dk kan du finde flere informationer om gældende sanktioner, herunder de nyligt vedtagne sanktioner vedr. regionerne Donetsk og Luhansk. Eksportkontrol.dk opdateres løbende. Her er det også muligt at skrive sig op til et nyhedsbrev, så nyt om sanktioner bliver sendt direkte til din mail.
Hold dig orienteret på Eksportkontrol.dk
Bemærk: Sanktionerne forventes at træde i kraft så snart de offentliggøres i EU-tidende, som også udkommer i weekenden: