-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Nu er det erhvervsskolernes tur til at få karakterer. Virksomhederne, der uddanner smede og industriteknikere, har bedømt landets erhvervsskoler. Se hvem der scorer højest.
I en undersøgelse lavet for Børne- og Undervisningsministeriet har de virksomheder, der uddanner smede og industriteknikere, bedømt deres oplevelse af lærlingene og samarbejdet med erhvervsskolen. Det har ført til en samlet karakter, der viser den generelle tilfredshed med den enkelte skole på en skala fra 1 til 10.
I toppen af listen til at uddanne både smede og industriteknikere finder man Mercantec fra Viborg med en vurdering på 9 for smedeuddannelsen og 8,67 for industriteknikeruddannelsen. I den mindre flatterende ende af skalaen er AARHUS TECH for smedeuddannelsen med en vurdering på 6,27. For industriteknikeruddannelsen er det Roskilde Tekniske Skole, der får den laveste vurdering med 7,05.
Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, mener, det er meget vigtigt at sætte fokus på kvaliteten i uddannelserne.
- Vi har brug for veluddannede unge til at føre den grønne omstilling ud i livet. Og det er derfor en absolut nødvendighed, at vi har kompetente erhvervsskoler, der kan løfte opgaven med at uddanne fremtidens faglærte til det tekniske erhvervsliv. Det er derfor vigtigt at få virksomhedernes oplevelser med skolerne belyst, så vi kan arbejde videre med at sikre kvaliteten ude på skolerne. Undersøgelsen giver også skolerne mulighed for indbyrdes at måle sig med hinanden, siger Tina Voldby.