-
VVS
Selv om du anvender rustfrit stål, som normalt har god langtidsholdbarhed, kan der på kort tid opstå spaltekorrosion mellem rør og fittings på grund af mikroorganismer. Læs mere om mulige årsager, relevante skadesopklaringsmetoder og reduktion af risikoen for spaltekorrosion her.
Rustfrit stål har været anvendt til brugsvandsinstallationer i mere end 30 år og er i dag et af de foretrukne rørmaterialer i bygningers nye installationer. Rustfrit ståls korrosionsbestandighed skyldes dets evne til at danne et stabilt passivlag (et oxidlag) på overfladen, der kan beskytte mod korrosion.
– Den korrosionsbeskyttende evne afhænger af flere parametre, der kan være indbyrdes afhængige. Det gælder blandt andet vandets sammensætning, temperatur, strømningsforhold, omgivelser, ståltype og eventuelle koblinger til andre materialer. Nogle parametre skaber oftere problemer end andre, siger Anette Alsted Rasmussen, der er Ph.d., MSc Materials and Process Technology, indehaver af Corrosion Advice ApS og forfatteren bag otte nye erfaringsblade om korrosion, som BYG-ERFA netop har udgivet.
– Det er fx sjældent, at korrosion forårsaget af klorid er et problem i praksis – det har branchen haft kendskab til i årevis. Det er oftere andre korrosionsårsager, der driller – for eksempel korrosion forårsaget af mikroorganismer, siger hun og henviser til det erfaringsblad, denne artikel tager udgangspunkt i: ’Spaltekorrosion af rustfrit stål i brugsvandsinstallationer’ (ID-nr. (53) 22 12 11).
Der er mange faktorer, der kan reducere risikoen for spaltekorrosion, herunder opretholdelse af korrekte temperaturer, at undgå stillestående vand, at undgå unødige forureninger, korrekt håndtering af materialer og komponenter. Derudover kan materialevalget optimeres.
Spaltekorrosion på grund af mikroorganismer
Spaltekorrosion er en lokal korrosion i eller umiddelbart omkring en smal åbning eller spalte mellem en metaloverflade og en anden overflade (metallisk eller ikkemetallisk). Korrosion i spalter mellem stål og en belægning kaldes også tildækningskorrosion. Korrosion, der er påvirket af en effekt af mikroorganismer, kaldes mikrobielt influeret korrosion (på engelsk Microbiologically Influenced Corrosion, MIC, red.). Der findes en mangfoldighed af mikroorganismer, som kan påvirke korrosion på rustfrit stål, og dermed resultere i endnu flere korrosionsmekanismer.
– Mikrobielt influeret korrosion er ofte et resultat af en symbiose mellem flere typer mikroorganismer. En symbiose kan også opstå mellem såkaldte aerobe og anaerobe bakterier. Aerobe bakterier er kendetegnet ved at kunne eksistere i iltholdige miljøer, mens anaerobe bakterier kan eksistere i iltfri miljøer, forklarer Anette Alsted Rasmussen og henviser til erfaringsbladet for mere information on aerobe og anaerobe bakterier.
– Der vil altid findes små mængder af mikroorganismer i drikkevand, ikke mindst fordi vandet i Danmark ikke desinficeres. Selv i tilfælde, hvor der opretholdes en høj grad af hygiejne i forbindelse med installationsarbejdet, vil der løbende tilføres mikroorganismer til installationen fra hovedforsyningen, siger hun.
Særligt udsatte områder
Forskellige områder udgør en risiko for spaltekorrosion, fx spalter, som installationen er udformet med, fx spalten mellem rør og fittings. Spalter, der kan være et resultat af fejl i materialet, fx en ufuldstændig svejsning. Spalter, der opstår mellem stålet og en belægning.
Området mellem rør og fitting er mest udsat for korrosion, dels fordi der eksisterer en spalte fra start, og dels fordi geometrien omkring samlingen kan forøge risikoen for visse typer belægningsdannelser på grund af snavs og biofilm. Det gælder især i vandrette rørsystemer, anviser erfaringsbladet.
Bevis for korrosion kan ødelægges
I forbindelse med skadesopklaring af spaltekorrosion i rustfri stålinstallationer, er det vigtigt at få belyst historikken i forbindelse med både distribution og opbevaring af materialer, installation og idriftsættelse samt drift og vedligehold. Også oplysninger om eventuelle temperaturafvigelser, rørisolering, strømningsforhold, risici for forureninger med mere er vigtige at få belyst. Derfor anbefales analyser af vandet i installationen og undersøgelse af forurenende elementer, hvilket erfaringsbladet uddyber.
Når der analyseres for anaerobe bakterier, er det vigtigt at udtage prøver af korrosionsprodukter fra områder i installationen, der kan forventes at være iltfri (eller iltfattige). Det gælder både på den indvendige side af en spalte, mellem rør og fitting, og i områder under biofilm, fx fra en spalteåbning.
– Man skal ikke forvente, at bakterier, der kan forsage korrosion, vil kunne måles i vandprøver af det iltede drikkevand. For selv om der er dokumentation for, at nogle arter af anaerobe biokorrosive bakterier kan overleve i det iltede drikkevand (og dermed vil kunne fremføres til fx spalter i installationen), må man forvente, at koncentrationen af disse i selve drikkevandet er så lille, at de ikke kan detekteres, forklarer Anette Alsted Rasmussen og tilføjer:
– Derudover er det vigtigt, at prøvehåndteringen gennemføres på en måde, så det biologiske materiale ikke når at blive nedbrudt, inden der gennemføres mikrobielle test. Man skal fx ikke forvente at kunne detektere de relevante mikroorganismer i en rørprøve, hvis denne ikke har været opbevaret korrekt forud for sådanne test.
Læs meget mere om:
- Spaltekorrosion på grund af klorid, spaltekorrosion på grund af mikroorganismer, spaltekorrosion på grund af materialefejl mm.
- Skadesopklaring, vandanalyser, reducering af risiko, vandkvalitet – før, under og efter installationsarbejde, materialevalg og kvalitet, drift og vedligehold mm.
- I erfaringsbladet ’Spaltekorrosion af rustfrit stål i brugsvandsinstallationer’ (ID-nr. (53) 22 12 11)
- https://byg-erfa.dk/spaltekorrosion_af_rustfrit_staal_brugsvandsinstallationer
Om BYG-ERFA:
- BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
- Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.