-
El
-
VVS
Bæredygtighedsledelse er en central del af den grønne omstilling af byggeriet. Det er bæredygtighedslederen, der sikrer, at det endelige byggeri lever op til krav og målsætninger om bæredygtighed. Ny vejledning er på vej.
Nu lancerer Værdibyg en vejledning, som samler erfaringer med og anbefalinger til bæredygtighedsledelse fra praktikere på tværs af værdikæden. Vejledningen lanceres den torsdag den 30. marts kl. 14-16 på Københavns Universitet, hvor der er mulighed for både fysisk og online deltagelse.
Bæredygtighed udfordrer
Bæredygtigt byggeri udfordrer den byggeproces, vi kender i dag. Nye og gamle materialer introduceres, der stilles krav til specifik dokumentation, der udvikles ny viden og nye aktører involveres. Alt dette skal spille med den eksisterende byggeproces, hvis de høje ambitioner om bæredygtighed også skal være at finde i det endelige byggeri.
Derfor er der behov for en ny type ledelsesindsats, hvor der er fokus på den bæredygtige del af byggeprocessen.
- Bæredygtighedsledelse er afgørende for at få bragt bæredygtighed ind i de nødvendige beslutningsrum og for at få gennemført de aktiviteter, som gør byggeprojekterne mere bæredygtige, siger seniorprojektleder i Værdibyg Stephan Sander.
Deltag i lanceringen
Til lanceringen får du en introduktion til vejledningen, ligesom du kan du høre både et bygherre-, rådgiver- og entreprenørperspektiv på bæredygtighedsledelse.
Tilmeld dig her: https://vaerdibyg.dk/arrangement/lancering-baeredygtighedsledelse/