Rygere er dyrest i fravær

- Sundhed er et personligt anliggende. Vi kan som arbejdsgivere kigge på, om rammer og den kultur, der er på virksomheden, understøtter gode og sunde valg. Men det er op til den enkelte medarbejdere at træffe valgene – og skifte til en sundere livsstil.

Det siger chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne i forlængelse af en ny analyse på området fra DA. Den konkluderer, at usund livsstil koster flere millioner ekstra sygedage hvert år.

Medarbejderne må lide med konsekvenserne af sygdommen, men de usunde vaner koster også arbejdsgiverne og samfundet dyrt.

Livsstilssygdomme, der kan forbygges, koster i dag milliarder af kroner i tabt produktion, ligesom det også giver ekstra sundhedsudgifter. Den udgiftspost vil kun stige, hvis vi ikke får gjort noget ved folkesundheden, konkluderer DA.

Eksempelvis koster rygning årligt 34 mia. kroner i produktionstab, mens svær overvægt og manglende motion koster hhv. 10 mia. kroner og 7 mia. kroner.

Frugt frem for smøgen

Som arbejdsgiver kan man tage initiativer og stille en række muligheder til rådighed for medarbejderne, der hjælper til med en sundere hverdag i virksomheden: Eksempelvis frugtordninger, motionsrum, rygestopkurser – og måske en helt røgfri arbejdsplads.

- Men som arbejdsgiver kan man hverken kræve, at en storryger skal stoppe med at ryge – eller at en stærkt overvægtig skal gå på slankekur og tabe et bestemt antal kilo. Sundere livsstil er et personligt anliggende – også selvom det i sidste endte har betydning for den enkelte medarbejders fravær, siger chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen.

28.000 flere

Hvis alle danskere fulgte anbefalingerne inden for kost, rygning, alkohol og motion, ville det give et ekstra arbejdsudbud på ikke mindre end 28.000 fuldtidspersoner. Det handler om vores kost-, rygning, alkohol- og motionsvaner de såkaldte KRAM-faktorer, som DA har analyseret på.

Ifølge analysen er der også en klar tendens til, at jo flere usunde vaner, den enkelte har, jo hårdere vil man opleve sit arbejde. Det kan have stor betydning for den enkeltes produktivitet og trivsel på arbejdspladsen, men i høj grad også for, hvor længe den enkelte bliver på arbejdsmarkedet.