-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Et bundet krav om at fjerne bøvlede regler hvert år og skattelettelser er blandt en række forslag i Radikale Venstres netop offentliggjort 2030-plan.
Alt for mange virksomheder bøvler med komplicerede regler og krav om indberetninger. For dem vil det være en håndsrækning, hvis Radikale Venstres 2030-udspil bliver realiseret.
Et af elementerne er nemlig at effektivisere den offentlig sektor, så alle ministerier bliver tvunget til at fjerne 1 procent af alle regler hvert år. Det gælder blandt andet de mest knudrede og komplicerede af dem:
”Man kan ikke styre alt fra Slotsholmen, og vi skal holde op med at prøve på det. Vi skal derimod stole på den enkelte leder, medarbejder, virksomhed og borger og tro på, at de kan udfylde rammerne på en ordentlig måde.”, lyder det blandt andet i udspillet.
Læs også: Danmarks Statistik stjæler vores tid
Derudover vil partiet omlægge skatterne til gavn for både lønmodtagere og virksomheder. Ved at reducere rentefradraget er det tanken at lette personskatterne for både lav-, mellem- og højindkomstgrupperne. For virksomhederne er det planen at forhøje fradraget for udgifter til forskning og uddannelse, afskaffe iværksætterskatten og forhøje loftet for aktiesparekontoen til 200.000 kroner, så der er et incitament til at investere.
Samtidig er der planer om at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne og gøre Danmark endnu mere grønt ved at stille større krav til C02-reduktionerne blandt andet.
Læs hele udspillet her