-
El
-
VVS
Online psykolog er en nyhed i medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark, som betyder, at de nemt og hurtigt kan få en samtale med en psykolog.
Med online psykolog kan medarbejderne tale med en psykolog hjemme i deres egen stue, eller hvor de føler sig godt tilpas. Psykologen er med på video, så man kan se hinanden, mens man taler sammen.
Der kan være mange grunde til at tale med en psykolog. Medarbejderne kan for eksempel få hjælp, hvis de:
- har svært ved at sove
- har lyst til at trække sig fra sociale ting og undgå andre mennesker
- er rastløse eller føler sig deprimerede
- føler sig pressede på arbejdet eller derhjemme.
Man behøver ikke tale med sin egen læge først, og kontakten til online psykolog er naturligvis fortrolig.
Medarbejderne kan bestille en tid hos online psykolog på pension.dk/sundhed eller i PensionDanmarks app ”Din Pension”. De kan også vælge at tale med en psykolog hurtigst muligt. Online psykolog har åbent alle hverdage kl. 8-21 og i weekender og på helligdage kl. 9-17.