-
El
-
VVS
Metalindustrien og installationsbranchen er begge i en rivende udvikling og efterspørger i dag medarbejdere med et højt teknisk kompetenceniveau. Det finder man på maskinmesteruddannelsen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker i den kommende tid at sætte fokus på maskinmesteruddannelsen, fordi uddannelsens dimittender er højtuddannet arbejdskraft, som kan bidrage med (grøn) viden til metal- og installationsvirksomhederne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er i dialog med maskinmesterskolerne og deres rektorkollegium om et tættere samarbejde mellem brancher og skolerne.
I første omgang ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne at gøre opmærksom på mulighederne for at få en maskinmesterstuderende i bachelorpraktik.
Fordelene ved at tage en maskinmesterstuderende i praktik er blandt andet:
- Mulighed for input til løsning af en konkret udviklingsopgave i virksomheden
- Mulighed for at inddrage den studerende i virksomhedens aktuelle arbejdsopgaver
- En ”gratis” prøvetid for en kommende ny medarbejder
- En unik mulighed for at præge og kvalitetssikre fremtidens maskinmestre til vores sektorer
Virksomheder, der gerne vil signalere, at de ønsker en praktikant, skal tage direkte kontakt til praktikkoordinatorer på maskinmesterskolerne.
Praktikperioden for en maskinmesterstuderende er 10 uger og ulønnet.
Læs mere om maskinmesteruddannelsen her