Ph.d. blev elektrikerlærling og genfandt arbejdsglæden

Marie Christine Klitgaard har kæmpet sig til en ph.d. i Cellulær og Genetisk Medicin og i mange år arbejdet som forsker. Men en dag bliver det klart for hende, at hun skal noget andet. Måske noget helt andet.

- Jeg var slet ikke glad, men jeg havde alt for travlt til, at jeg kunne mærke det, fortæller hun.

En kammerat foreslår hende at blive elektriker. Han er selv skiftet fra akademikerverdenen til elektrikergerningen, og mener, at ”Georg Gearløs-tilgangen” til arbejdet vil passe fantastisk til Marie.

Den vej havde hun ikke selv tænkt. Men forslaget vækker straks et minde, der fortæller hende, at hun ikke skal feje ideen af lystavlen lige med det samme. Hun husker, at hun tilbage i folkeskolen finder et besøg på en teknisk skole yderst interessant, og at hun efterfølgende siger til uddannelsesvejlederen, at hun helt sikkert vil arbejde med noget, hvor hun både skal bruge hoved og hænder.

Vejlederen guider den (kloge) unge pige i retning af forskning. Her skal man både bruge hænder og hoved, og den karrierevej vækker genklang i hjemmet og hos Maries far, som selv arbejder i medicinalbranchen. Og sådan gik det. 

Marie synes ikke, at hendes ph.d. er ”spildt”. Hun er glad for sit tidligere arbejdsliv og alt, hvad det har givet hende, men hun ved, at det var rigtigt for hende at tage springet og skifte retning.

- Det er en skam, hvis vi tænker, at vi kun skal have ét arbejdsliv. Jeg tror, mange flere kunne have glæde af at skifte karriere undervejs i livet. Måske synes man ikke, at man har råd? Måske tør man ikke? Det er ærgerligt, siger den kommende elektriker og tidligere forsker.

I forbindelse med karriereskiftet forvandles kammeratens forslag hurtigt til en spirende drøm, og der går ikke længe, før Marie har undersøgt sine muligheder, fået en læreplads og er startet som voksenlærling.

Arbejdsliv med gode kolleger og udfordringer

Marie er ikke bange for at mangle udfordringer som elektriker, selvom hun hører, at det er en fordom nogle har om den faglærte verden.

- Elektrikerarbejdet er meget komplekst, og man kan specialisere sig i forskellige retninger. Vi sparrer meget med hinanden på kryds og tværs, og jeg kan jo høre, at de erfarne også hele tiden lærer nyt, forklarer Marie.

Hendes skifte har i det hele taget affødt mange spørgsmål, men når Marie fortæller om sit valg, møder hun fuld forståelse og stor respekt.

- I starten undrede mine kolleger sig lidt over mit skifte. Men når jeg fortæller om mit tidligere arbejdsliv, tror jeg faktisk, at jeg er med til at minde dem om, hvor fedt vores fag er. Hvor heldige vi er. Vi skal ikke sidde stille dagen lang, og opgaverne kræver nærvær og kreative løsninger. Og vi kan holde fri i hovedet, når arbejdsdagen er slut, siger hun.

Hvis man spørger Marie, hvad det allerbedste ved hendes nye job er, svarer hun uden tøven:

- Jeg er en del af et hold her. Vi er medspillere og arbejder sammen. Dét betyder utrolig meget for min arbejdsglæde.