-
Industri
-
El
-
VVS
Forsvaret ønsker at øge erhvervslivets bevidsthed omkring trusler mod danske forsvarsindustrielle virksomheder. Relevante underleverandører inviteres derfor til møde med FE og PET både på Sjælland og i Jylland.
Forsvarsministeriet og Materiel og Indkøbsstyrelsen (FMI) gennemfører i november 2023 et særskilt informations- og dialogmøde vedr. trusler mod danske forsvarsindustrielle virksomheder hos Styrelsen i Ballerup.
I december gentages arrangementet i Brabrand ved Århus for jyske virksomheder, der er leverandører.
Arrangementet er målrettet virksomheder, der allerede er leverandører. Målet er, at de deltagende virksomheder i dialogen med Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester får en bedre indsigt i trusselsbilledet – og herefter kan afdække risikoen i deres egen virksomhed.
FMI-informationsmødet har plads til 55 deltagere. FMI forbeholder sig ret til at prioritere i tilmeldingerne, herunder i antal deltagere fra de enkelte virksomheder/organisationer.
Mød PET OG FET
-
Program tirsdag den 14. november 2023, FMI i Ballerup
15.45-15.55: Registrering af ankomne deltagere i FMI reception.
15.55-16.00: Velkomst.
16.00-16.40: Orientering om trusler mod danske forsvarsindustrielle virksomheder ved FE og PET.
16.40-16.55: Spørgeperiode.
16.55-17.00: Afslutning.
Tilmelding meddeles Forsvarets Industrikontor openforbusiness@mil.dk ikke senere end onsdag den 8. november 2023. Tilmeldingen mærkes ”Trusler mod danske forsvarsindustrielle virksomheder."
Ved tilmelding skal oplyses: Navn, firma og e-mail adresse. Deltagere vil modtage industrikontorets kvittering for tilmelding.
Endelig tilsagn om deltagelse meddeles fredag 10. november 2023.