-
El
Når du ombygger et armatur til LED, skal du både være opmærksom på kravene i BR18, de tekniske krav til selve ombygningen og mærkningen af det ombyggede armatur.
Kravene i BR18 til belysningsstyrke, regelmæssighed og dagslysstyring på faste arbejdssteder bliver aktiveret, når du ombygger et armatur til LED, også selvom kravene ikke var gældende for det oprindelige belysningsanlæg.
I forhold til selve ombygningen skal HF-spolen (elektroniske forkoblingsenhed) og den ene sokkel frakobles, og 230V-forsyningen skal monteres på den anden sokkel. Derudover skal armaturets mærkning ændres, og det skal markeres, hvilken sokkel der er forsynet med 230V, så man ikke ved en efterfølgende udskiftning risikerer at vende LED-røret forkert.