
Enigheden om gennembrudsforliget i søndags sendte forhandlingerne mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund ind i den afgørende fase.
I disse timer forhandles der på livet løs mellem de to forhandlingsteams fra TEKNIQ og Dansk El-Forbund. Alt imens begge sider gennemgår og skriver protokollater blandt andet ud fra det gennembrudsforlig, der i søndags blev fremlagt efter forhandlinger mellem Dansk Industri og CO-Industri.
Det er en omfattende proces med mange variabler, hårde forhandlinger og et skræmmende højt koffeinindtag.
Næste skridt er forhandling af Elektrikeroverenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund. En overenskomst, som kommer til at sætte et direkte aftryk på arbejdsdagen hos landets elinstallationsvirksomheder. Hvordan det aftryk bliver, er stadig til forhandling.
- Det er et meningsfuldt arbejde at forme fremtidens arbejdsmarked for vores medlemsvirksomheder på Elektrikeroverenskomsten. Det er klart, at det er en omfattende proces med mange variabler, hårde forhandlinger og et skræmmende højt koffeinindtag - men jeg er også glad over at være en del af forhandlingsteamet og ser frem til en god proces med vores modparter, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i TEKNIQ.
Linda Nordstrøm Nissen er en del af TEKNIQs forhandlingsteam sammen med formand Henrik Fugmann og direktør Troels Blicher Danielsen. På den anden side af bordet i forhandlingslokalet sidder forbundsformanden fra Dansk El-Forbund Benny Yssing samt næstformænd Christian R. Elgaard og Lars Kræmer.
Udover selve forhandlingsteamet sørger også forhandlingsudvalget for at medlemmernes interesser er velvaretaget.
-
Forhandlingsudvalg
- Henrik Fugmann, Fugmann A/S
- Anett Egsgaard, Telesikring A/S
- Brian Ludvigsen, Wicotec Kirkebjerg A/S
- Kim Staunstrup, Aarleff Rail A/S
- Morten Bodholdt Nilsson, SIF Gruppen A/S
- Palle Egelund Jensen, EL:CON Roskilde A/S
- Søren Raun Frahm, Kemp & Lauritzen A/S
- Torben Larsen, Larsen Installation ApS