-
Industri
Rybners i Esbjerg har i samarbejde med fem kommunale Jobcentre fået skabt effektivt koncept til opkvalificering af ledige til svejsere. Hold to er på vej ud i i virksomheder i Syd- og Sønderjylland. Hold tre med 17 deltagere er på vej ind på erhvervsskolen.
- Sammen med Rybners har vi fået skruet et rekrutterings- og opkvalificeringsprogram sammen, der fungerer rigtig godt både for vores virksomheder og for de ledige. Vi mangler faglærte med svejsekompetencer. Disse korte kurser har vist sig at være en del af løsningen båd med hensyn til arbejdskraft og at skaffe nye voksenlærlinge til branchen, siger chefkonsulent Johnny Kristensen, TEKNIQ arbejdsgiverne.
Det seneste hold ledige afslutter den 12. december deres 52 dage lange ophold på Rybners. Kurset indeholder 31 dages praktisk værkstedsundervisning og opkvalificering efter en uges screening af de interesserede. Forløbet er udviklet i et samarbejde imellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik & Rør og Rybners.
Værksted-samtale
Nu har relevante virksomheder i Syd og Sønderjylland fået mails med tilbud om at besøge Rybners og de 15 kandidater, der snart er klar til at at TIG-svejse eller gas-svejse. Kursisterne kan eksempelvis direkte assistere som fjernvarmerørsvejsere i den store grønne omstilling i de kommende år. Der er i materialet til virksomhederne både billeder af kandidaterne og markering af interessen for enten job eller en uddannelsesaftale som voksenlærling.
Interesserede virksomheder er indbudt til at komme på værkstedet i Esbjerg og blive matchet med en kommende medarbejder eller lærling, der allerede har de første faglige kompetencer på plads.
Fakta på fjernvarme-rørsvejser kurset
Varighed 52 dage.
Udbydes i efteråret af Rybners Erhvervsskole Esbjerg samt Ålborg Tech College
Det faglige indhold består bl.a. af:
TIG svejsning af rør og plade
Gas svejsning af rør
Grundlæggende materialeforståelse
Sikkerhedseftersyn af anhuggergrej
Personlig sikkerhed ved epoxy og isocyanater
Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring.
Førstehjælp og brandcertifikat
Kontakt: AC-konsulent Christian Nørup, csn@rybners.dk eller 22 38 93 54