
Video: Det nye kapitel 701 indeholder væsentlige ændringer, blandt andet for områdeinddeling og placering af vaskemaskiner. Dertil kommer lempelser for supplerende beskyttende potentialudligning.
Standardsamlingen til installationsbekendtgørelsen, DS/EN 60364-serien, er udkommet i en 9. udgave fra 2024. Siden udsendelsen af standardserien, er der kommet et helt nyt kapitel 701 fra december 2024. Denne enkeltstandard er endnu ikke oversat til dansk, men du kan allerede nu vælge at anvende den.
I denne video forklarer Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen, hvor der er "gevinster at høste" ved at bruge det nye kapitel 701, samt hvad du skal være opmærksom på, hvis du vælger at følge den nye enkeltstandard.