-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Virksomheder kan nu få medarbejdere på kurser i højspænding på Skive College. Det er en længe efterspurgt efteruddannelse, som kan benyttes af virksomheder fra hele landet.
- Medlemsvirksomhedernes adgang til højspændingskurser er meget vigtig, fordi de forskellige typer af højspændingsinstallationer er essentielle i elektrificeringen af Danmark, siger Allan Schmidt-Petersen, uddannelseskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han peger også på, at der over de næste mange år skal ske en opgradering af forsyningsnettet samtidig med, at der skal installeres flere store ladestanderanlæg for at sikre omlægningen til eldrift af bl.a. transportsektoren. Samtidig skal den lokale elproduktion udvides med flere solcelleparker og vindmøller for at sikre, at der altid er strøm nok lige der, hvor den skal anvendes.
Mangelvare
- Elektrikere med de højspændingskompetencer, som de tre nye kurser på Skive College giver, er allerede nu en mangelvare og bliver det i større grad i fremtiden. Derfor er det en god nyhed, at der nu bliver nemmere adgang til disse kurser i Midtjylland, siger Allan Schmidt-Petersen.
De tre nye kurser på Skive College giver de kompetencer, der skal til for at arbejde på højspændingsinstallationer og anlæg. Det er fx store solcelleparker, store ladestanderparker, vindmøller, forsyningsnettet og hos virksomheder med egne transformere.
Kundetilpassede kurser
Skive College har specialdesignede faciliteter til undervisningen, som er fuldt udstyret med en bred vifte af driftsudstyr og højspændingstræningsudstyr og kontrolcenter, hvor man uddanner HV-teknikere på både grundlæggende og specialiserede niveauer i installation, vedligeholdelse og fejlfinding af højspændingsinstallationer i vindmøller og kraftværker.
Kurserne er designet, så de ifølge aftale med en virksomhed kan blive leveret i løbet af få dage. Skive College kan også tilbyde kundetilpassede kurser, så indholdet lever op til kompetencebehovet i den enkelte virksomhed.
-
- Når du sender din(e) medarbejder(e) på et AMU-kursus, kan du søge tilskud via el-branchens kompetenceudviklingsfond.
- I får 400 kr. i tilskud pr. dag pr. medarbejder, når I søger tilskud til virksomhedsplanlagt efteruddannelse.
- Medarbejdere på kurser er ligeledes berettiget til VEU godtgørelse, der i 2024 er på 127,03 kr. pr. time.
- Læs mere om dette og resten af mulighederne i fonden her: