Nye EU-regler sætter mål for energibesparelser

En stramning af EU’s energieffektiviseringsdirektiv skal sikre energibesparelser i Danmark og EU's øvrige medlemslande svarende til 11,7 procent af det forventede energiforbrug i 2030. Det er mere end en fordobling af ambitionerne fra det tidligere direktiv.

Det er op til medlemslandene selv at udarbejde planer for, hvordan de hver især kommer i mål med energireduktionerne under rammerne af nogle overordnende konkrete krav og målsætninger for henholdsvis den offentlige sektor, nybyggerier og almene boliger. I 2023 og 2024 skal der fremlægges ajourførte nationale klima- og energiplaner – og administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, ser frem til arbejdet med at implementere direktivet i Danmark:

– Det er positivt, at der laves mere ambitiøse målsætninger for energieffektivisering i hele Europa. Danmark er allerede langt fremme, og dansk produktion har allerede lavet store spring i forhold til at mindske energiforbruget. Men der er stadig mange muligheder for at gøre det endnu bedre – også i Danmark, konstaterer han.

Medlemmer kan løse opgaven

I kampen for at nå i mål med reduktionerne spiller TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer en helt central rolle. Den danske bygningsmasse står nemlig for 40 procent af vores samlede energiforbrug, så her er der markante reduktionsmuligheder.

Klimarådet vurderer, at udskiftning af olie- og gasfyr og energirenoveringer er nogle af de mest hensigtsmæssige omstillingselementer. Men også solafskærmninger og energieffektiv bygningsdrift, der mindsker det samlede energiforbrug og flytter forbruget til tidspunkter på døgnet, hvor strømmen er billigst og grønnest, er noget, der batter på energiregnskabet. Klimarådet vurderer faktisk, at bygge- og anlægsbranchen vil kunne skære op til 25 procent af bygningernes energiforbrug frem til 2030.

Arbejdskraft i fokus

For at sikre en ambitiøs energieffektiviseringsindsats er det nødvendigt, at arbejdsmarkedet er rustet til det. I dag ender fire ud af 10 jobopslag i bygge- og anlægsbranchen i vasken, og det er en udfordring for de mange grønne projekter. Derudover er der også et efterslæb på erhvervsuddannelserne på udstyr, teknologi og lærerkompetencer på grund af underfinansiering. Det betyder, at den nyuddannede arbejdskraft ikke er ordentligt klædt på til de nye grønne teknologier, advarer TEKNIQ Arbejdsgivernes direktør.

– Vi har i forbindelse med det nye direktiv arbejdet for, at der kommer større synlighed på diskrepansen mellem de nye krav og de manglende hænder. Derfor er vi særligt glade for, at den danske forhandler i Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang (S), har fået inkluderet i det nye direktiv, at medlemslandene fremover skal lave analyser af, om vi uddanner nok personer, med de rigtige kompetencer, til at kunne leve op til de nye bestemmelser, siger Troels Blicher Danielsen  

Han mener, det er vigtigt, at vi samler alle nye og kommende krav på energiområdet – og udarbejder en ny national energieffektiviseringsstrategi

– Det er helt oplagt at regeringen med afsæt i de nye regler i energieffektiviseringsdirektivet og kommende krav i det nye bygningsdirektiv arbejder på en energieffektiviseringsplan for Danmark, der skal mindske det samlede energiforbrug så meget vi kan, uden at lade os begrænse af politiske målsætninger. Det kræver, at vi fjerner unødvendige benspænd, at vi bliver gode til at bruge vores forbrugsdata, og at vi prioriterer at mindske energiforbruget i vores ældre bygninger, understreger Troels Blicher Danielsen.