-
El
-
VVS
EU’s energimærkning bliver ændret, fordi ordningen er blevet for uigennemsigtig for forbrugerne.
I de kommende år bliver EU's energimærkning, som går fra A+++ til G, ændret. Plusserne bliver gradvist skrottet, og de mest energieffektive produkter bliver mærket med et A, mens de mindst energieffektive får et G.
Baggrunden for ændringen er, at mærkningen er blevet for uigennemsigtig, da størstedelen af produkterne på markedet findes i de bedste energiklasser. Dermed er det svært for forbrugerne at finde de mest effektive produkter, og producenterne er mindre tilbøjelige til at udvikle nye energieffektive produkter.
EU har derfor revideret mærkningsordningen i forhold til forbrugernes behov. Det re-skalerede energimærke introduceres i nogle produktkategorier 1. marts 2021. Det gælder:
- Husholdnings køle/fryseapparater herunder vinkøleskabe.
- Vaskemaskiner og kombinerede vaske/tørremaskiner
- Opvaskemaskiner
- Fjernsyn og elektroniske skærme
- Lyskilder (dog først fra 1. september)
De nye energimærker må ikke bruges før den dato.
For andre mærkede produktgrupper som kedler, varmepumper, klimaanlæg, tørretumblere, støvsugere og vandvarmere vil de re-skalerede energimærker blive implementeret, når de relevante EU-forordninger bliver gældende. Introduktionen for disse produktgrupper forventes at ske gradvist fra 2022.
Produktkravene til de re-skalerede energiklasser vil løbende blive reguleret.