-
El
-
VVS
Brøndby-virksomheden Andersen & Heegaard har udvidet ejerkredsen.
Andersen & Heegaard har indlemmet Jan Fabricius Hansen, Claus Belling og Mads Bengtsson i ejerkredsen, mens medejer Kasper Skaaning og bestyrelsesformand Frank Bech fortsætter som hidtil.
Den nye ejerkreds skal sikre en fortsat udvikling i virksomheden med fokus på at udvide forretningen inden for teknisk bygningsservice til private virksomheder og den offentlige sektor.
Virksomheden er på to år vokset fra 120 til knap 200 medarbejdere. De fleste nyansættelser er specialister på service-området, fordi virksomheden har øget fokus på serviceforretningen. En vigtig brik i det skifte har været at få de relevante nøglepersoner tættere på virksomheden.
- Vores interesse ligger i virksomhedens fremtid og fortsatte udvikling, og den udvikling vil de nye kræfter i ejerkredsen kunne bidrage til. Det er nøglepersoner med de rette kompetencer og blik for det DNA, vi vil fortsætte med at udvikle i Andersen & Heegaard, fortæller bestyrelsesformand Frank Bech om den nye konstellation.
Andersen & Heegaard blev grundlagt i 1927.