-
El
-
VVS
Arbejdsgivere, der stiller en bolig til rådighed for sine ansatte, får nu ansvaret for at forebygge smitte med COVID-19.
Hvis man som arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte, har man fra den 2. februar pligt til at sikre, at boligen opfylder en række betingelser for at forebygge smittespredning af COVID-19. De nye krav blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget tirsdag. Reglerne omfatter blandt andet afstandskrav og instruktion om rengøring, og at der bliver udarbejdet en egentlig plan for smitteforebyggelse ved indkvartering af de ansatte.
Lovgivningen gælder for alle ansatte, der bor i en bolig stillet til rådighed af arbejdsgiver, og hvis arbejdsgiveren ikke sikrer, at boligforholdene lever op til lovens krav, kan det udløse en bøde og eventuelt ekstraudgifter til genhusning.
Hvis man beskæftiger vikarer indlejet fra et vikarbureau, gælder reglerne også. I den situation skal man som brugervirksomhed sikre sig, at vikarbureauet lever op til sine forpligtigelser. Sker det ikke, har man som brugervirksomhed pligt til at kontakte Arbejdstilsynet.
Reglerne gælder kun, hvis to eller flere ansatte deler en bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Læs uddybende om reglerne her.