-
El
-
VVS
En gratis app, IK-Tjek, er udviklet til at sikre pålidelige vurderinger af indeklimaet på landets skoler, som er alt for dårligt. Oplagt mulighed for installatørerne til at få nye opgaver i hus, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Landets mange klasseværelser har alt for dårlig luft, hvilket gang på gang bliver dokumenteret. Senest i en landsdækkende undersøgelse, der blev offentliggjort i foråret, Den viste, at mere end halvdelen af klasseværelserne ikke kunne overholde Arbejdstilsynets anbefalinger til CO2-niveauer.
Læs også: Ventilation løser stort problem i skolerne
Men det behøver ikke kun at foregå i store landsdækkende undersøgelser. Den nye app, IK-Tjek, giver blandt andre installatørerne mulighed for at dokumentere indeklima-problemer på få dage over for kunderne, og dermed sikre sig nye opgaver.
- Det er oplagt for installatørerne at bruge app’en til at vise kunden, hvor potentialet er og give tilbud på forbedringer efterfølgende, siger Mikkel Windfeld Pedersen, fagkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Indgang til længere samarbejde
DCUM har udviklet app’en sammen med blandt andre Realdania, Aarhus og Aalborg universiteter samt DTU. Der er med andre ord videnskabelig rygdækning for pålidelige resultater. App’en er blandt andet blevet testet op imod andre målemetoder for at vise sit værd.
Læs også: Hvem er Danmarksmester i velfærdsinstallationer?
Alle kan bruge IK-Tjek, men i praksis skal installatørerne have adgang gennem en skole eller en kommune, som herefter også vil eje den data, der bliver genereret fra klasselokalet. Installatøren får til gengæld adgang til testresultaterne, hvilket kan være indgangen til at længere samarbejde om at sikre godt indeklima i skolerne, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Her kan man få overblik over problemet på den enkelte skole og lave en handlingsplan. Installatøren kan udover selve opgaven med at forbedre indeklimaet opfordre kunden til at få en serviceaftale, så man også sikrer, at ventilationssystemet fortsætter med at fungere optimalt, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Udover luftkvaliteten måler app’en også lyd, lys og temperatur for at give et samlet billede af indeklimaet i klasseværelserne.
1. Opret dig som bruger på http://iktjek.on-limited.dk/login (kræver adgang via den kommune/skole, du ønsker at teste).
2. Sådan bruger du app’en:
3. Se og forstå dine resultater:
Læs mere på: https://iktjek.dk/omiktjek/