-
El
Blinde alarmer udgør næsten halvdelen af alle udrykninger. Derfor har Beredskabsstyrelsen udgivet en fokusanalyse, der peger på manglende hensyn til adfærd i installationen.
Beredskabsstyrelsen har udgivet en analyse, der sætter fokus på de mange blinde ABA-alarmer. Rapporten viser, at de kommunale redningsberedskaber på et år opkræver ca. 100 mio. kr. ved blinde alarmer.
Beredskabsstyrelsen har sammen med de kommunale redningsberedskaber kortlagt de blinde ABA-alarmer og på baggrund af det, kommer de i med bud på mulige tiltag.
Adfærds skal tænkes ind i installationsfasen
De hyppigste årsager til en blind ABA-alarm er madlavning og håndværksarbejde, som i 2023 udgjorde i alt 56 procent af alle blinde alarmer. Men det vurderes, at man kan begrænse antallet af blinde alarmer, ved at man i anlæggets projekterings- og installationsfase tager øget hensyn til bygningens anvendelse og menneskelig adfærd.
Rapporten peger derfor på nødvendigheden af et øget tværgående samarbejde på området tidligere i processen for at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg.
Læs rapporten her.
- TEKNIQs medlemmer, der installerer ABA-anlæg, har den praktiske erfaring at byde ind med. Vi kan derfor kun bifalde, at der opfordres til et øget tværgående samarbejde tidligt i processen. Praktikerne møder disse problemstillinger hver dag, så jo mere information, der kan hentes ind fra tidligere fejlplaceringer af brandalarmer til kommende projekteringer, jo bedre, udtaler Per Reinholdt, teknisk konsulent i TEKNIQ.