-
El
-
VVS
En række nye anbefalinger skal få landets politikere til at gøre noget effektivt ved det dårlige indeklima i folkeskolerne.
Trods mange år med politiske løfter og en strøm af videnskabelige beviser på skadelige effekter af dårligt indeklima i landets folkeskoler, gisper elever og lærere stadig efter den friske luft, som er så afgørende for indlæring og arbejdsmiljø.
Derfor har TEKNIQ Arbejdsgiverne, sammen med en række andre organisationer, nu præsenteret en række konkrete anbefalinger i rapporten ”Sådan skaber vi et bedre indeklima i folkeskolen”. Anbefalinger, der retter sig mod både regering, folketing, kommuner og aktørerne på indeklimamarkedet.
– Det er nedslående at se, hvor lidt der faktisk er sket på området de seneste 30 år. Gang på gang har vi fået beviser for, hvor skidt det står til i hovedparten af landets folkeskoler – og hvor alvorlige konsekvenserne kan være. Alligevel har det været yderst sparsomt med konkrete initiativer på området, siger Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han pointerer, at gevinsterne ved et godt indeklima er betydelige, og at omkostningerne kan håndteres af alle, der engagerer sig i løsningen og lægger en fornuftig plan.
– Men den øjeblikkelige situation er uholdbar, og der er behov for at minde beslutningstagerne om vigtigheden af at tænke langsigtet og inddrage de relevante fagfolk, hvis vi skal få bugt med det dårlige indeklima i de mange skoleklasser, konstaterer Simon O. Rasmussen.
Dårlig luft i 91 procent af klasserne
Mere end en halv million danske børn og unge, og omkring 50.000 ansatte tilbringer en stor del af deres hverdag i klasselokaler, som for en stor dels vedkommende er præget af dårlig luft. Eksempelvis viste en undersøgelse i 2017, at bygningsreglementets og arbejdstilsynets grænse for CO2-indhold i luften blev overskredet i 91 procent af de undersøgte klasseværelser på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen.
Det har man besluttet sig for at gøre op med i Helsingør. Den nordsjællandske kommune var én af i alt 12 kommuner, der blev udvalgt af Realdania til et indeklimaprojekt. Det blev indledt i 2019, og med hjælp fra Teknologisk Institut er alle skolernes indeklima undersøgt og registreret. Derefter blev der lavet et groft overslag over, hvad det ville koste at renovere de enkelte lokaler per kvadratmeter.
– Dermed har vi også fået en god ramme at arbejde ud fra, når vi skal søge om penge hos politikerne. Allerede i marts i år fik vi eksempelvis bevilget tre millioner kroner til forbedring af indeklimaet i klasselokalerne på én af skolerne, og det praktiske arbejde skal til at starte nu, siger Morten Høgsbro Holm, arkitekt i Helsingør Kommune og leder af det indeklimaprojektet:
– Strategisk har vi nu et langt bedre overblik over behov og pris, så vi kan vurdere, hvor der er mest brug for at gøre noget. På en af de andre skoler er der for eksempel brug for 20 millioner kroner til at forbedre indeklimaet, men det er foreløbig skubbet til næste år. For uanset hvor detaljeret, vi går til værks, så skal pengene jo også lige være der, siger han.