Spørgsmål:
Skal vi oprette en OTP (obligatorisk tjenestepensjon) til vores danske ansatte, som arbejder i Norge? Vores virksomhed har i mange år sendt folk til Norge for at arbejde. Vi afregner løn efter norsk overenskomst, og vi afregner norsk skat. Medarbejderne har altid været på dansk pension i overensstemmelse med overenskomsten. Nu har vi modtaget et brev, fra Norske Skatteeestaten, hvor de skriver at vi skal oprette en OTP til vores medarbejdere. Skal vi det?
Svar
OTP er oprettet for at sikre ansatte i Norge en pensionsordning. Det er Skatteetaten i Norge som kontrollerer, at virksomhederne har oprettet en pensionsordning til deres medarbejdere.
Når det er udenlandske virksomheder, der har udstationerede medarbejdere i Norge, er det Finanstilsynet i Norge, som kontrollerer, at medarbejdernes pensionsordninger opfylder kravene i OTP-loven.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har netop hjulpet en medlemsvirksomhed med OTP. Virksomheden fik via Pension Danmark hjælp til at dokumentereindholdet i medarbejdernes danske pensionsordning, som efterfølgende blev godkendt.
Når en pensionsordning er godkendt af Finanstilsynet, skal godkendelsen sendes til Skatteetaten i Norge. Finanstilsyn og Skatteetaten arbejder nemlig ikke sammen i disse sager.
Du kan læse om OTP her:
skatteetaten.no/OTP
Hvis du har spørgsmål så kontakt gerne Edward Lorentzen.