-
El
-
VVS
Med sine 800 kvadratmeter bliver forretningen den største af sin slags i Nordeuropa.
Endeløse rækker af arbejdstøj i alle udgaver kommer til at møde de første kunder, når Stark i Glostrup åbner Nordeuropas største forretning dedikeret til arbejdstøj. Selve åbningen er torsdag den 21. november, og byggemarkedet har store forventninger til den nye knopskydning.
- Vi forventer at sætte helt nye standarder for branchen for workwear i Danmark og resten af Norden. Vores ambition er ikke bare at give kunderne et større udvalg med produkter fra de bedste leverandører. Vi vil også være på forkant med den nyeste udvikling, så vores kunder altid har de bedste hjælpemidler til rådighed. Som håndværker knokler man dag ud og dag ind, og derfor er kvaliteten af ens arbejdstøj og sko ikke ligegyldig, siger Morten Bøgel Rønnow, kategorichef i STARK, i en pressemeddelelse.
Forretningen går under navnet Workwear Megastore, hvor kunderne ikke bare kan få et par nye arbejdsbukser med hjem men også kan blive en oplevelse rigere, når de kommer på besøg.
Stark har 72 byggemarkeder i Danmark og Grønland og beskæftiger omkring 2500 medarbejdere.