-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Fra den 1. juli 2022 træder nye ensrettede regler i kraft for anmeldelse af arbejdsulykker. Fremover skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker inden for 14 dage efter første fraværsdag – uanset om anmeldelsen går til Arbejdstilsynet eller arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
-Det er en god ændring, der sker. Nu ensrettes anmeldefristen i to lovgivninger, så det bliver enklere for arbejdsgiverne og virksomhederne at forholde sig til reglerne. Fremover vil være samme anmeldefrist i både arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, siger chefkonsulent Lone Alstrup, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Indtil juli 2022 har arbejdsgivere skullet forholde sig til tre forskellige kriterier og tre forskellige frister for anmeldelse af arbejdsulykker. Fra den 1. juli liver det enklere for arbejdsgiverne. Fremover er det de samme kriterier uanset, om der anmeldes arbejdsulykker til arbejdsskadeforsikringsselskaberne eller til Arbejdstilsynet.
Alle arbejdsulykker skal anmeldes på samme måde på virk.dk.