-
Industri
BFA Industri har lavet en ny mini-guide til anmeldelse af en arbejdsskade i metalvirksomheder. Den dækker alt fra forstuvning til alvorligere skader. Alt anmeldes digitalt.
- - Hvis medarbejderne kommer til skade på arbejdet, skal man som leder huske at anmelde det som en arbejdsulykke. Anmeldelse er også nødvendig, selvom der ikke har været fravær. Medarbejderen kan nemlig have ret til erstatning for udgifter til helbredelse af skadens følger, varigt mén eller tabt erhvervsevne, siger chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
BFA Industri står bag den nye miniguide, der er en kort, faktuel gennemgang af de forskellige elementer i en anmeldelse. En ulykke skal være anmeldt inden for 14 dage.
- Anmeldelsen i sig selv er vigtig. Men glem ikke forebyggelsen. Det er helt afgørende at få fulgt op på en ulykke, så den ikke gentager sig med andre medarbejdere, understreger Katrine Nordbo Jakobsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Læs mini-guiden her:
fakta
-
Ved ulykke:
Umiddelbar håndtering af ulykken: Læs mere i BFA Industris vejledning om psykisk beredskabsplan.
Anmeldelse af ulykken: Arbejdsgiveren skal anmelde ulykken inden 14 dage. Anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af hændelsen.
Dokumentation og undersøgelse: Det er vigtigt at dokumentere hændelsesforløbet med vidneudsagn og fotos. Journaler fra læge eller skadestue er vigtige for anerkendelse af arbejdsskader.
Forebyggelse af gentagelser: Undersøg årsagerne til ulykken og iværksæt foranstaltninger mod gentagelse.
Virk.dk: Arbejdsulykker anmeldes digitalt via EASY på virk.dk.