
Hvalsø-virksomheden JK-EL ApS er blevet opkøbt af Multi-Tech, som ønsker at stå stærkere i en tid med højt aktivitetsniveau i branchen.
Multi-Tech, der har hovedsæde i Kalundborg, har opkøbt JK-EL ApS, som har løst sevice- og projektopgaver i Hvalsø, Lejre, Roskilde og omegn. Virksomheden beskæftiger ved overtagelsen 10 elektrikere.
Handlen er ifølge Multi-Tech gennemført for at ruste virksomheden bedre til fremtiden, hvor ledelsen forventer et højt aktivitetsniveau i branchen – blandt andet på grund af den grønne omstilling.
Henrik Klausen og Søren Petersen fra JK-EL forbliver i deres nuværende roller som ledere i den nye struktur med Multi-Tech A/S, så kunderne ikke kommer til at mærke nogen forskel på den service, de plejer at modtage af JK-EL.
Multi-Techs ejerkreds består af Niels Jørgensen, Thomas Aunsbak, Esben Christensen og Ricco Lind Hansen. Virksomheden har afdelinger i Holbæk, Sorø og Kalundborg og beskæftiger 150 medarbejdere.