-
El
Elmateriel-leverandøren MTO electric har købt HC-Industri, som i knap ti år har leveret en række materialer til den danske elbranche.
MTO electric har per 1. april 2020 opkøbt alle aktiviteter i HC-Industri, der for fremtiden bliver en integreret del af MTO. Tidligere ejer af HC-Industri, Henrik Østerlin, skal fremover være med til at styrke salgsindsatsen som key account manager i Vejle-virksomheden.
Henrik Østerlin (billedet til venstre) er uddannet elektriker og installatør med mere end 25 års erfaring fra el-branchen. Han har en baggrund som henholdsvis produkt-, salgs, lande- og divisionschef og har siden 2011 været ejer og direktør i firmaet HC-Industri med base i Ballerup.
Efter opkøbet bliver alle HC-Industri’s produkter videreført i sortimentet hos MTO electric og lagerført på MTO’s lager. Henrik Østerlin vil også fortsat stå til rådighed for både eksisterende og nye kunder, som ønsker salgssupport og rådgivning.