-
El
-
VVS
TEKNIQ Arbejdsgiverne og TEKNIQ Kvalitet er messeklar og ser frem til at møde både kommende og nuværende medlemmer i Herning. Kom gerne forbi for en snak, en rådgivning eller med en god ide.
Netværk, inspiration og viden er i højsædet, når TEKNIQ Arbejdsgiverne er med på en stand på HI Tech & Industry Scandinavia, der finder sted for 60. gang.
- Vi glæder os til at møde messedeltagerne fra industrien med de tilbud og de kompetencer, som TEKNIQ Arbejdsgiverne kan tilbyde denne vigtige del af dansk erhvervsliv. Kom og få en snak, et råd og et tilbud - og en forfriskning på vores stand, siger medlemschef Ulrik Hjorth-Andersen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Standen har nummer 7269 og findes i Hal J, 2.
Miljø-certificering
Inspirerende og toneangivende udstillere præsenterer spændende løsninger og produktnyheder på HI-Messen i dagene fra 3.-5. oktober. Det er med til at skabe en unik ramme om messen, der naturligt tiltrækker flere spændende events, konferencer og møder, der understøtter og udbygger messeoplevelsen og mulighederne for at tilegne sig ny viden og skabe værdifulde relationer.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og TEKNIQ Kvalitet har repræsentanter på standen.
- Vi vil gerne tale certificeringer med messedeltagerne. Herunder ikke mindst miljøcertificering efter ISO 14001. Nu kommer de grønne regnskaber, og her har vi gode tilbud til industriens virksomheder, siger direktør Peter Baagøe Larsen, TEKNIQ Kvalitet.