-
VVS
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil af konkurrencehensyn ikke gøre VE-godkendelsesordningen obligatorisk, men ønsker at samarbejde med branchen om at styrke ordningen.
Den enkelte håndværker skal stå inde for kvaliteten af sit arbejde. Men det er selvfølgelig vigtigt, at omstillingen til vedvarende energi understøttes af kvalitet i installationen. Det er også derfor, at der er en frivillig VE-godkendelsesordning. Og det er derfor, at jeg har afsat to millioner kroner til installatørernes efteruddannelse i løbet af 2017-2018.
Læs også: Markedet er oversvømmet af VE-ordninger
Hvordan vil du sikre, at det er nemt og overskueligt for forbrugerne at finde en virksomhed med de rette kvalifikationer, når de ønsker at få installeret solceller eller en varmepumpe?Jeg mener, at ansvaret ligger tre steder: Vi skal som boligejere bruge vores sunde fornuft, når vi handler solceller og varmepumper – præcis som vi skal på alle andre områder. Branchen skal holde god selvjustits. Og så skal jeg sammen med branchen sikre relevant efteruddannelse og information.
En række brancheforeninger - herunder TEKNIQ – ønsker, at VE-godkendelsesordningen gøres obligatorisk. Hvad er din holdning til det?Jeg mener ikke, at regler altid er løsningen. Bygherre skal have frihed til at tilrettelægge udbud på en måde, så der sikres de bedste betingelser for en sund konkurrence tilbudsgiverne imellem. Den frihed ønsker jeg ikke at begrænse. Det er derfor efter min overbevisning mere hensigtsmæssigt at samarbejde med branchen om at styrke ordningen, så den altid svarer til markedets behov, og så vi får adresseret de reelle problemer.