-
Industri
En super-cyklus. Det kalder branchen syv måneders uafbrudt stigning i metalpriserne. Det er ikke set tidligere, konstaterer grossisten Lemvigh-Müller. Galvaniseret, koldvalset og rustfrit stål samt aluminium er hårdest ramt. Prisstigninger vil fortsætte i tredje kvartal, vurderes det.
Svaret er en supercyklus ifølge Lemvig Müller.
-Vi oplever en såkaldt supercyklus, hvor prisen på stål og metaller har været konstant stigende nu på syvende måned. Det har vi ikke set før. Det er normalt et volatilt marked med udsving både den ene og den anden vej, men corona har begrænset udbuddet af stål og metaller, og samtidig er efterspørgslen steget på grund af den høje aktivitet globalt set, og så stiger priserne, siger Henriette Bjerring, der er Key Account Manager med særlig ekspertise indenfor plader hos Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse.
Bilindustrien
Det er især stål og metaller, der bruges i bilindustrien, som er berørt af højere priser og længere leveringstider, dvs. galvaniseret, koldvalset og rustfrit stål samt aluminium.
-De fleste stålværker har udsolgt for tredje kvartal allerede, så vi tror ikke, at billedet vil ændre sig på kort sigt. Vi forventer, at priserne stiger hen over sommeren og gennem tredje kvartal, men formentlig mere moderat, end vi har set indtil nu, siger Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør, Industri-Stål, Lemvigh-Müller.
Et forsigtig bud fra Lemvig Müller er, at vi skal hen imod slutningen af året, før priserne på stål og metal falder igen.
Billedtekst:
Stålmarkedet oplever en supercyklus, hvor priserne har været konstant stigende i syv måneder. Det er aldrig sket før. Det fortæller Henriette Bjerring, specialist i plader, som her er flankeret af salgsdirektør, Industri-Stål, Anders Voldsgaard Clausen, begge fra Lemvigh-Müller.