-
El
-
VVS
Når corona-pandemien, inden for en overskuelig fremtid, forhåbentligt er kommet under kontrol, er der næppe nogen tvivl om, at kampen mod klimaforandringer igen vil rykke helt op i toppen af den globale – og nationale dagsorden.
Når corona-pandemien, inden for en overskuelig fremtid, forhåbentligt er kommet under kontrol, er der næppe nogen tvivl om, at kampen mod klimaforandringer igen vil rykke helt op i toppen af den globale – og nationale dagsorden.
Herhjemme har vi sat et mål om at reducere CO2-udleningen med 70 procent i forhold til 1990-niveauet – og den opgave bidrager installationsvirksomhederne dagligt til at løse. For eksempel når oliefyr bliver skiftet ud med grønne varmepumper, eller når teknologi og data bliver udnyttet til at skabe mere energieffektive bygninger.
De kommende år vil den grønne omstilling komme til at påvirke branchen endnu mere. Kravene til bæredygtighed vil blive strammet i Bygningsreglementet og frivillige certificeringer for bæredygtigt byggeri som DGNB og Svanemærket vil vinde yderligere frem. Det betyder, at installationsvirksomhederne skal kunne honorere omfattende dokumentationskrav, som blandet andet omfatter materialevalg, korrekte arbejdsgange og bortskaffelse/genanvendelse af affald.
Derudover vil installationsvirksomhedernes interne arbejde med bæredygtighed komme i fokus. Allerede i dag er eksempelvis kommuner, banker og pensionsselskaber begyndt at stille krav til, hvordan deres leverandører internt arbejder med bæredygtighed. De krav vil også nå installationsvirksomhederne, som skal vænne sig til, at det bliver et konkurrenceparameter at være en grøn virksomhed - og kunne dokumentere det.