6. klasses elever blev overrasket over at møde robotter, avancerede maskiner og meget lidt skidt under et besøg på en maskinfabrik på Fyn. Besøgets primære skole-formål var at se matematik i brug i virkeligheden. Det langsigtede mål er rekruttering.
-Maskinerne var større end jeg havde regnet med.
-Der var ikke ret beskidt.
-Vi troede, at de lavede mere med hænderne.
-Der var robotter.
6 klasse fra Nordagerskolen i Ringe blev en del klogere på, hvilken virkelighed der gemmer sig inde i en moderne maskinfabrik, da de i maj var på besøg hos Svend Frederiksen Maskinfabrik på Midtfyn. Målet med besøget på virksomheden var at se, hvordan smede, ingeniører og industriteknikere bruger matematik i arbejdsdagen, hvor der laves elementer og samles dele til eksempelvis de store kunder i den fynske robotindustri.
To lærlinge og en nyuddannet fik til opgave at følge hver sin gruppe af elever og viste dem rundt i afdelinger som pladeafdelingen, svejsning, spåntagning og montage. Hver elev havde sit eget notehæfte med, så der kunne noteres, hver gang der dukkede matematik op i arbejdet. Hjemmefra havde de eksempelvis regnet på et beslag til en cobot.
-Hvilke akser i et koordinatsystem bruger robotten her, lød spørgsmålet fra matematiklærer Anders Granhøj til sine elever, imens de beundrede svejserobotten køre svejsearmen hen over metalpladen – dog uden svejseaktivitet.
Efter lidt diskussion blev både X og Y-aksen noteret – og med lidt hjælp fra læreren kom også Z-aksen med i elevernes noter. Robotten skal jo ikke bare køre frem og tilbage i et niveau. Den skal også bevæge sig op og ned, så det kræver sine akser.
Den opgaver skal eleverne hjem og arbejde videre med i skoleklassen – nu med udgangspunkt i et eksempel fra den virkelige verden på maskinfabrikken.
-Det gode ved sådan et besøg er, at eleverne får syn for sagen. Matematik er ikke bare noget, man lærer om i klasseværelset. Det bliver faktisk brugt i virkeligheden – her på en maskinfabrik. Det giver mening for eleverne. Samtidig oplever de en smedefabrik anno 2022 med robotter og avancerede maskiner. Det kan betyde noget for deres uddannelsesvalg, siger lærer Anders Granhøj fra Nordagerskolen.
Industritekniker Eigil Jørgensen på 21 år viser en gruppe rundt i montagen, hvor en arm til en transportrobot fra MIR i Odense er ved at blive samlet.
-Vi har elementer, der skal passe på 1/100 af en millimeter. Et hår er ca 1/10 millimeter, så det skal være meget præcis. Det kan I nok ikke måle med en lineal. Her skal der sådan et digitalt skydelærred til, fortæller lærlingen og viser, hvordan man måler med et skydelærred.
Ivrige elever spørger ind til maskinerne, kræfterne og farligheden ved maskinerne på vejen rundt i produktionen.
-Hvis den maskine kan presse 65 tons, kan den så ikke presse en arm over?, lyder et af mange spørgsmål under besøget.
Det beroligende svar på spørgsmålet var et ja, men at der heldigvis aldrig er nogen, der har været udsat for det på maskinfabrikken.
Det sluttes efter en times tid af med en sodavand og opfølgende spørgsmål i spisestuen for alle elever. Her runder Fleming Frederiksen besøget af. Ved et af bordene sidder en stolt elev med et alu-element fra CNC-fræseren, som han har fået lov at tage med hjem.
-Med alle de gode spørgsmål undervejs, så tror jeg, at der godt kunne være flere industriteknikere på vej her fra jeres klasse. Og I kan være sikre på en ting. Når man tager en uddannelse som smed eller industritekniker, så kan man være sikker på arbejde bagefter, lyder garantien fra maskinfabrikken på Midtfyn.
Så er der afgang i bus tilbage til skolen i Ringe lige før klokken 12. Det er godt tilrettelagt. Klokken 12 er der nemlig frokost i samme lokale for de ca. 25 ansatte på Svend Frederiksen Maskinfabrik.
Om tre til fire år vil det vise sig, om besøget såede nogle uddannelses-frø blandt de 27 elever i 12-13-års alderen.
Besøget er organiseret igennem projektet Erhvervsrygsækken i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen ligger i den positive ende, når det gælder om at få unge til at vælge erhvervsuddannelser frem for gymnasium. 27,6 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse imod ca. 20 pct på landsplan i gennemsnit.
