Manglende adgang til centrale forbrugsdata er et unødvendigt benspænd i dagligdagen hos Mariendal Electrics. Virksomheden er derfor klar til indgå samarbejde om udveksling af data.
I bagerens udstillingsvindue står en række kager. Du kan se dem, men det er svært at komme ind i butikken, som i øvrigt altid først åbner dagen efter - uanset hvornår du kommer forbi. Du må derfor i gang med at lave din egen kage derhjemme…
Det er svært at forestille sig, at sådan en bager ville overleve særlig lang tid med det forretningskoncept. Sådan er det bare ikke, når det gælder forbrugsdata. Her er det på mange måder den omvendte verden, hvor det er svært at få adgang til de data, man faktisk allerede har betalt for gennem sit forbrug. Derudover er der et døgns forsinkelse, og når installatøren så skal hjælpe kunden, så bliver det ikke mindre besværligt at få adgang.
– Man burde bare blive enige om at give en nem og brugbar digital adgang, siger Johan Ungermann Poulsen, der er drifts- og salgsdirektør i Mariendal Electrics.
Læs også: Vigtige data fra målere er gemt væk
Virksomheden arbejder blandt andet med automatiseringsløsninger, og her rammer medarbejderne tit panden mod muren, når det kommer til at udnytte målerdata fuldt ud. Med en fuldmagt fra kunden kan de få adgang til kundens egen data, men der er flere forhindringer undervejs. Alene tidsforskydningen gør, at de ikke kan udnytte data til alarmering og overvågning af systemerne. Og når medarbejderne skal analysere selve forbruget, så er det heller ikke al data, der er tilgængelig.
[caption id="attachment_48917" align="alignright" width="426"] Elmålerne har udviklet sig markant gennem årene. Fra det analoge til det digitale. Nu mangler de mange opsamlede data bare at blive gjort mere brugervenlige, mener Johan Ungermann Poulsen (tv.).[/caption]
– Vi ville gerne have oplysninger om det faktuelle forbrug, hvilket for eksempel også gælder oplysninger om forbruget på de enkelte strømledere. Det fortæller noget om installationernes tilstand, og hvor der bliver brugt strøm, men det kan vi ikke få i dag, siger Johan Ungermann Poulsen.
Løsningen bliver derfor ofte at sætte bimålere op i boligforeninger og virksomheder, hvor det typisk er relevant at have en høj grad af automatisering. Så kan installatøren selv få fingre i de nødvendige data for at få det fulde overblik. Det er bare tudetosset, når data fra den ene måler i virkeligheden er nok, forklarer direktøren.
Datahub med skyklapper
I modsætning til varmeforbruget har elforbruget siden 2016 været samlet i en central datahub. Det er smart, fordi det giver én indgang til forbrugsdata, der kan være guld værd for blandt andre installatører. Men guldet risikerer dog at blive forvandlet til messing, når det skal hentes ud af systemet.
– Man møder en snitflade gennem nogle excel-agtige filer, som skal integreres på må og få. Systemet kræver mere smidighed, så det bliver nemmere at integrere. Det burde være muligt at lave, siger Johan Ungermann Poulsen.
Læs også: Fri data er afgørende for grøn omstilling
Han oplever, at datahubben kun er udtænkt efter forsyningsselskabernes behov - og ikke tilgodeser de mange andre aktører, der kunne få gavn af de data. Eksempelvis forsinkelsen på data, som er helt fint, når forsyningsselskaberne skal afregne forbruget, men som ikke duer, hvis installatøren skal tilbyde en alarmservice til kunderne.
Data kan gå begge veje
I den bedste af alle verdener ville installatørerne være i stand til at få al tilgængelig data fra hovedmålerne i et format, der var til at håndtere og integrere. Som tak for hjælpen ville der være gode muligheder for at levere data den anden vej.
– Man kunne forestille sig en udvidet datahub, hvor man tænker data både ind og ud. Monopolselskaberne har en masse målere, og hvis vi kunne få en bedre adgang og integration til dem, så har vi til gengæld en masse bygningsautomatik, som kunne levere data den anden vej, siger Johan Ungermann Poulsen.
På den måde ville Mariendal og andre installationsvirksomheder kunne udnytte forretningspotentialet i data fuldt ud, og Energinet ville få bedre mulighed for skaffe kapacitet nok i elnettet, som ikke bliver mindre presset i takt med elektrificeringen af samfundet, forudser Johan Ungermann Poulsen.
Men hvis det skal ske, så kræver det klart defineret standarder og bedre digital integration.
– Hvis vi får det, så skal vi nok tilpasse os, siger direktøren.
Som han ser det, er der brug for, at alle parter sætter sig sammen om bordet for at finde løsninger, der tilgodeser alle.
– Staten, politikerne, monopolselskaberne og erhvervslivet skal være repræsenteret, så man ser verden fra et bredere perspektiv, siger Johan Ungermann Poulsen.
