Mariendal-direktør: De små har brug for hjælp

Når vi taler om energibesparelser i danske virksomheder, er fokus ofte på de største aktører af de i alt 296.000 private virksomheder i Danmark. Her er kilowatt-effekten af en energioptimering til at forstå, og den økonomiske besparelse lige så.

Anderledes står det til med de såkaldte mikro-SMV’er, der er virksomheder med under 10 ansatte. I den gruppe har 76 procent af virksomhederne aldrig modtaget energirådgivning, viser Energistyrelsens rapport ”Barrierer i energieffektiviseringen af erhvervslivet”.

En oplagt årsag kan være, at mikro-SMV’erne ikke regner med, at deres investering i rådgivning og energisparetiltag vil være økonomisk rentabel i forhold til et begrænset energiforbrug. Men samlet set vil mikro-SMV’ernes potentielle energibesparelser betyde en hel del, lyder det fra Johan Ungermann, direktør i Mariendal El-Teknik A/S.

Den nordjyske installationsvirksomhed rummer mange faggrupper inden for grøn energi, og derfor har virksomheden ikke tøvet med at gå med i ELFORSK-projektet ”Energistyring i XSmall produktionsvirksomheder”, der netop handler om, hvordan man får mikro-SMV’erne i gang med energibesparende tiltag via målinger, viden og rådgivning.

Stort potentiale

– Samlet set har disse mikro-SMV’ere et kæmpestort energiforbrug – og derfor rummer de et stort potentiale for energibesparelser. Men for at kunne se idéen skal ejeren, som ofte også fungerer som produktionsleder, HR-chef, marketingsansvarlig og udviklingschef, rådgives. Elpriserne er nemlig så lave og energioptimerings-investeringerne så forholdsvis store, at det ikke er en post, man som det første går i gang med at optimere, når man har tusind ting at holde styr på, forklarer Johan Ungermann og tilføjer:

– Men det betyder ikke, at det klima- og energimæssigt ikke er et godt sted at sætte ind, for her er massive energibesparelser at hente forholdsvis enkelt. Som samfund kan vi derfor ikke være bekendt ikke at gøre det særdeles attraktivt for mikro-SMV’erne at spare på energien, lyder det fra den 37-årige direktør, der er uddannet elektriker, maskinmester og har en XBA i ledelse.

Mange barrierer

ELFORSK-projektet er gennemført fra april 2019 til august 2020 - i samarbejde med Himmerlands Energi- og Miljøforening, Living Strategy Consulting og SMVdanmark. Formålet med projektet var via 12 konkrete casestudier at undersøge, hvordan energi- og indeklimamålinger kan være med til at give helt små produktionsvirksomheder et incitament til at gennemføre energieffektivisering.

– Mikro-SMV’erne i Danmark er BIG business – men langt de fleste af dem er efterladt uden direkte energirådgivning. Og de er mere eller mindre ukendt for os i forhold til potentialet for implementering af databaseret energistyring og gennemførelse af andre energibesparelsestiltag. Vi kender simpelthen ikke deres energimæssige adfærd, holdninger og potentialet for besparelser, konstaterer Johan Ungermann.

Han mener, at en af de oplagte årsager til dét er, at mikro-virksomhederne typisk er ledet af ejeren, der i forvejen har masser af bolde i luften.

– Og så er energiforbruget så småt, at det ikke er en bold - endnu en - der sættes i spil. Det koster noget at få noget professionel rådgivning om energioptimering, og hvem siger, effekten vil indfinde sig? Nogen vil måske tænke sådan – og bagefter skal man så punge ud, når der skal etableres forskellige tiltag. I en travl hverdag bliver det bare ikke prioriteret, for den tidsmæssige og økonomiske investering er for stor, når man ikke kender til den efterfølgende effekt, siger Johan Ungermann.

Rådgivning er starten

Rådgivning er derfor den bedste – og eneste – indgang til at få mikro-SMV’erne i tale i forhold til at komme med på energisparevognen, hvilket ELFORSK-rapporten da også konkluderer. Spørgsmålet bliver så bare, hvordan den rådgivning gøres attraktiv for mikro-SMV’erne.

– Potentialet er derude, og velviljen er stor. Men når virksomheden hører, hvad henholdsvis rådgivning og implementering af løsningerne koster, så daler entusiasmen lidt. Det er bare dyrt, hvis man gerne vil være ’grøn’ – især i starten. Vi erfarede desuden, at tilbagebetalingstider over tre år ikke holder, for det er en lang tidshorisont for så små virksomheder, siger Johan Ungermann.

”Når fødevarer er økologiske, har de et stort, flot Ø på pakken. Når vaskepulver er allergivenlig og parfumefri, står det også på pakken. Hvorfor ’står’ det ikke på en virksomhed, om den er bevidst om sit miljømæssige ansvar?”

Han tilføjer, at der også er forskel på, om virksomheden ejer eller lejer den bygning, som produktionen ligger i. I de tilfælde, hvor bygningen er lejet, vil der være en endnu større barriere, hvilket tilføjer endnu en interessent – udlejer.

Johan Ungermann fortæller, at projektets parter har besøgt 12 virksomheder; otte i Nord- og Midtjylland, samt fire på Sjælland. Alle virksomheder har et årligt energiforbrug på under 60.000 kWh. 10 virksomheder har under 10 ansatte – to har under 20 ansatte. Netop parametrene forbrug og antal ansatte har været afgørende for, at de 12 virksomheder, der både talte autoforhandlere, en smedevirksomhed, en gardinproducent, en sæbeproducent og andre, kunne være med.

Men at oplyse og rådgive er kun første skridt på vejen, mener han.

– Virkeligheden er, at der også kan være langt fra rådgivning og viden til reel handling. Derfor mener jeg, at vi må skabe nogle incitamenter for virksomhederne, så de har en fordel ud af at få handlet på det her, siger Johan Ungermann og foreslår:

– I min optik ville det være optimalt at indføre en differentieret beskatning, så virksomhederne bliver kompenseret for deres ekstra udgifter og samtidig sparer på energien. Når elpriserne på vores liberaliserede el-marked er så lave, så er en økonomisk besparelse på forbruget ikke nok som gulerod, og derfor kunne det være en løsning at gøre el kunstigt dyrere for så at kompensere dem, der energioptimerer deres virksomhed, skattemæssigt. Så det bliver en god forretning at energioptimere – og en dårlig at lade være.

Johan Ungermann mener også, at billige lånemuligheder til rådgivnings- og etableringsudgifter kunne være en mulighed, det ville få flere i gang med at undersøge virksomhedens elforbrug. Generelt skal vi mentalt ændre vores mindset, så det bliver naturligt at tænke energibesparende.

Økonomiske gulerødder

– Når fødevarer er økologiske, har de et stort, flot Ø på pakken. Når vaskepulver er allergivenlig og parfumefri står det også på pakken. Hvorfor ’står’ det ikke på en virksomhed, om den er bevidst om sit miljømæssige ansvar? Jeg synes, vi burde have en mærkningsordning eller en label eller et stempel eller lignende, som viser en virksomheds engagement. Så har kunderne en fair chance for at vælge virksomheder til eller fra alt efter overbevisning.

Med andre ord er der nødt til at komme nogle økonomiske gulerødder på bordet – og de skal komme fra staten, mener Johan Ungermann.

– Der skal ske noget politisk, og Energistyrelsen må på banen og regulere markedet for el og tariffer med en differentieret beskatning, for selvom markedet er varetaget af forsyningsselskaberne, så er det staten, der bestemmer spillereglerne – og her bør Dansk Energi og TEKNIQ Arbejdsgiverne inviteres med ved bordet.